En toptur

En toptur

Tidlig morgen i Hverrestrup Bakker

Alle de microadventures vi har været på har været gode, men det er klart der er nogle der skiller sig ud og bliver liggende i top 3 selvom listen af gennemførte ture bliver længere og længere. Denne beretning handler om vores microadventure i august 2015 hvor vi tog ud for at se Perseiderne, og fik set så meget mere end det.

Vi har pakket rygsækkene og påbegyndt bestigningen af Hverrestrup bakker.

Turen gik til Hverrestrup bakker. Og hvorfor så lige det? I indlægget Hvor skal vi sove i nat? har vi skrevet om hvordan vi beslutter os for hvor vi skal tage hen. Og her kommer så en supplerende afsløring: somme tider får vi ideer af at læse bøger!! I dette tilfælde bogen Danmarks bjerge, fra det laveste til højeste af Roger Pihl. Roger og hans bøger om de danske bjerge fortjener egentlig et helt indlæg i kategorien “Mette og Karen anbefaler”, men her skal blot nævnes at den lille perle i Himmerland som er Hverrestrup bakker næppe var kommet ind på vores radar hvis ikke den var så kærligt beskrevet i bogen om Danmarks bjerge.

Danmarks Naturfredningsforening beskriver stedet således:

“Midt i et kedeligt, opdyrket landskab ligger de smukke Hverrestrup Bakker højt over det omgivende landskab, med en perlerække af gravhøje og fortidsminder. Med en højde på 75 meter over havet er der herfra en storslået udsigt over egnen. Mellem bakkerne, der er dækket af græs, lyng og spredte træer, ligger små søer og moser med et rigt dyre- og planteliv.

Det privatejede område er åbent for offentligheden og er med i projektet ”Spor i Landskabet”. Fra en P-plads på rute 13 (den gamle landevej mellem Aalborg og Viborg) fører en afmærket sti ind til området.”

Vejret er utrolig lækkert, og der er tid og ro til at dase lidt i lyngen mens Karen plukker blåbær

Naturplejen i området sørgede denne dag henholdvis en flok køer (med kalve) og 3 trinde nordbagger for. Hestene var nysgerrige, køerne mest optaget af at holde os væk fra deres enemærker, så der var ikke gunstige betingelser for en overnatning i deres respektive indhegninger. Men sporet gik gennem begge indhegninger, og endte på den anden side ved den sidste gravhøj i perlerækken, og denne høj lå udenfor indhegningen, kun omringet af modent, men ellers helt fredeligt korn. Så her slog vi os ned.

Sagen er bøf! Som altid fik vi klemt et lækkert måltid ind i vores microadventure. Ribeyes og flødekartofler (lavet i Omniaovnen), samt den uundværlige flaske rødvin. Vi vælger altid vin med skruelåg, det er faktisk vores primære kriterium 🙂

Målet med turen var at nyde synet af Sankt Laurentii tårer, eller Perseiderne. Det er en meteorsværm som medfører at man kan se op til 100 stjerneskud i timen. Først kunne vi dog nyde en vidunderlig solnedgang.

Vi har taget plads på toppen af gravhøjen for at nyde solnedgang og stjerneskud

Efterhåndensom mørket blev dybere blev stjernerne tydeligere, og vi begyndte at spejde efter stjerneskud. Det er bare ikke noget man kan kigge målrettet efter. Man ved jo ikke HVOR på himlen det næste komme. Pludselig ser man et ud af en øjenkrog, vips, og så er det væk, eller svuuuuusjh, så var det et af dem der tog længere tid. Man må ligesom bare se lidt åbent og ufokuseret op på himlen, og lade være med at blinke alt for ofte. Stjernekigningen fortsatte da vi var krøbet i soveposerne indtil vi faldt i søvn, og for en gangs skyld var der en fordel for Mette-som-altid-skal-tisse-om-natten-når-hun-sover-i-sovepose, for den lille udflugt gav mulighed for at nyde endnu en episode af “star-watch”.

Vi vågner lige før daggry til en dugvåd verden. Ganske uvidende om den fantastiske oplevelse der venter os den næste halve time

Her skulle man tro beretningen endte. Men grunden til at netop denne tur har mejslet sig i vores erindring er først og fremmest den magisk og mageløst smukke solopgang vi oplevede næste morgen.

Vækkeuret bimlede kort før solopgang, det var næsten lyst og vi stak hovederne ud af poserne til en klar, men dugvåd morgen. Og så, i løbet af ganske få minutter, steg tågen op, tyk og perlehvid over marker og enge, og mens solen stod op og forgyldte alle dugdråber hyldede tågen landskabet i mystik. Vi har sjældent oplevet noget så smukt, og her kommer en hel række billeder som vi synes taler for sig selv. Dette var et microadventure i absolut topklasse!

 

 

3 thoughts on “En toptur

  1. Gratulerer med en flott blogg som jeg akkurat har blitt oppmerksom på. Godt valg av tur, fine bilder og bra tekst som bør få noen og enhver til å velge soveposen framfor lenestolen!

Skriv et svar til Roger Pihl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Følg med

Få besked når der kommer nye indlæg på bloggen