November, november, november

November, november, november

Mørk er november og løvfaldet slut,

vandet begynder at fryse,

lyset fra solen og blomsterne brudt

da må vort hjerte selv lyse

(Thorkild Bjørnvig)

Ja november kan være mørk, og hvis det kniber med at få hjertet til at lyse kan man jo starte med at tænde et bål 🙂

Bål giver lys og varme

Dette indlæg handler om at dyrke friluftsliv i november. Mon ikke du kommer i den rette stemning hvis du lytter til Vivaldi mens du læser videre? Lyt her

Mange kender nok Henrik Nordbrandts digt:

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.

Og november, med mørke, blæst, tåge og almen klam dysterhed kan da også virke som noget af en udfordring at komme i gang med. Der opstår helt instinktivt en trang til at gå i hi – og huske at spise rigeligt inden man kravler under dynen for at afvente foråret og lysets genkomst. At tage ud, at være ude og at overnatte ude i november, er det overhovedet umagen værd?

Lys i mørket. Sådan et par gravlys vejer og fylder ikke ret meget i forhold til den hygge de kan sprede. De kan sagtens stå og brænde hele natten igennem i en shelter.

Selvfølgelig er det det! For det første er der omfattende empirisk belæg for at sige, at vejret ser meget værre ud når man sidder indenfor, end når man er ude i det. For det andet så får man mere af det sparsomme lys der er, ved at være udenfor, for selv almindelige glasruder tager en del af lyset. For det tredje er efterår og vinter en herlig tid til friluftsliv med overnatning, for der er ingen kriblekrabledyr at bekymre sig om, og eftersom det bliver tidligt mørkt kan man lige så godt gå tidligt til ro og få en goood lang nats søvn.

Det siger sig selv, at man skal klæde sig på til vejret. Og det må også klart anbefales at tage på tur et sted som egner sig til vejret, og være klar til at ændre planer hvis vejret ændrer sig meget. Vi kan godt lide at tage i skoven når det blæser og regner, for skoven byder på både læ og ly. Men hvis det decideret stormer, så er en nat i skovbunden måske lidt risky, der kunne jo falde brænde ned, så at sige. I så fald vælger vi gerne en shelter i stedet for tarpen.

Vejret ser tit værre ud når man kigger ud på det, end det føles når man er ude i det. Her er vi på færgen til Egholm, november 2015.

Vores liste over novemberture ser indtil videre sådan her ud:

  • 2014: Kanotur på Lindeborg å
  • 2015: Overnatning i shelter på Egholm
  • 2016: Vildt vand på Jyske Ås
  • 2017: Fisk i avis på bål i Lundby Krat

Kanoturen kan du læse om her, shelterturen på Egholm er der ikke så meget at fortælle om. Vi valgte den fordi Alistair Humphreys havde “Go to an island” på listen over forslag til microadventures. Så det gjorde vi. Turen til Jyske Ås får sit eget blogindlæg på et tidspunkt, men her og nu gælder det vores oplevelse med at tilberede fisk i avis.

Mad er altid et vigtigt element på vores hverdagseventyr, men i vintermånederne kan mad godt have tendens til at blive selve omdrejningspunktet. Fordi det jo som regel er for mørkt til andre typer af aktiviteter, og så er der god tid til at hygge sig med madlavningen. Vi er ikke nær så drevne til madlavning på bål som på trangia (ikke endnu ihvertfald) og der er mange interessante teknikker at udforske. At pakke en fisk ind i en våd avis og bage den på bålet lød spændende og ikke alt for kompliceret.

Et styks guldforel og et styks våd avis, så er vi godt på vej til aftenens måltid. Det visne blad hører ikke med i retten.

Første udfordring viste sig at være at skaffe en velegnet fisk! Da vi ikke selv er lystfiskere måtte en fisk af passende størrelse indhandles. Men der er stort set ingen fiskehandlere i Aalborg, og udvalget er meget begrænset de steder hvor der forhandles frisk fisk. Til sidst lykkedes det os at få en guldforel i kurven.

Det går fint at tænde bål i en regnvåd skov, hvis blot brændet er tørt.

Udstyret med passende varmt og vandtæt tøj, en stor presenning vi kunne sidde i ly under samt dagens udgave af “Organet til den højeste oplysning” (AKA Politiken) traskede vi op i Lundby Bakker, hvor Mettes spejdergruppe har en lille hytte med udendørs bålsted. Her fik vi hurtigt – men ikke ret elegant – monteret presenningen og gang i et godt bål.  Vi havde snydt lidt i forvejen, idet Mette dagen før havde været forbi med en god ladning tørt brænde. Det var jo tanken at bage fisken i gløder, og hvis der skal være mange gløder skal der først være en god del brænde.

I hurtig rækkefølge indtrådte nu tre nye udfordringer: Avisen skulle gøres våd, og vi havde da også vand med, men det skulle bruges til at drikke og til at slukke bålet efter endt madlavning, da vi skulle overnatte et andet sted i skoven. Denne udfordring var hurtigt overkommet, da avisen jo bare kunne foldes ud og lægges i regnen. Dernæst gik det op for os, at vi ikke anede hvor mange lag avis der egentlig skulle vikles om sådan en fiskedus. “Organet for den højeste oplysning” rummede ikke svar på dette, og vi valgte simpelthen at bruge rigeligt, både til fisken og til de to bagekartofler som var dagens tilbehør.

Vi synes det her er ret så stilfuldt!

Og endelig havde vi ingen ide om, hvor lang tilberedningstid vi skulle regne. Og man har ligesom kun et skud i bøssen med sådan en indpakket fisk. Vi valgte at grunde over dette væsentligt spørgsmål over et glas (kold) hvidvin, og her fiskede Karen en overraskelse op af rygsækken: festligt farvede vinglas-holdere på stilk, så vi ikke risikerer at glasset vælter på det ujævne underlag. Jaaamen! Sådan hæver man lige niveauet en tak! 

Vi havde ikke helt gløder nok, og måtte fyre bålet op undervejs i bagningen, og det vist sig at være godt at vi havde brugt rigeligt med avis, for der gik selvfølgelig ild i de yderste lag. Men nu skal vi ikke trække spændingen i langdrag mere: vi åbnede naturligvis avis-fiske-pakken på det PERFEKTE tidspunkt, og det er noget af det allerlækreste vi nogensinde har spist på tur!!! Kartoflerne var ikke bagt igennem, men der var rigelig med fisk, så vi blev mætte alligevel. Slurp!

Med betydelig spænding åbner vi pakken med vores guldforel
Og kan konstatere at fisken er perfekt tilberedt 😀
Fisk i avis på bål stryger direkte ind på Top 3 over de lækreste og mest stemningsfulde måltider vi har indtaget i det fri!

Nu har vi gjort lidt et nummer ud af at fremstille denne tilberedning af fisk i avis mere dramatisk og udfordrende end den nok var. Selvom der opstod tvivl og spørgsmål undervejs, så er det jo grundlæggende meget simpelt. Det var også ret dejligt at opvasken bestod i at smide det brugte avispapir på bålet 🙂

Som det så ofte er tilfældet, var bålet efter at vi havde spist, fyldt med gode gløder og helt perfekt til madlavning… Det er vist nok noget med tålmodighed det der med at lave et perfekt glødebål, og det føles rigtig ærgerligt at slukke sådan et godt bål. Men stedet egnede sig ikke til overnatning, så der skulle altså pakkes sammen. Der var opsamlet rigeligt med regnvand i folderne i vores presenning til at slukke bålet, så vi løb ikke tør for drikkevand i den omgang. Det havde været et rigtig godt træk at tage presenningen med, også selvom vores montering nok ikke havde vundet mange point i Alene i Vildmarken-lav-den-flotteste-shelter-konkurrencen. Vi vil til gengæld godt tildele os selv en håndfuld point for montering af tarp, overnatning i en blæsende novemberskov, og en solid varm morgenmad som bestod af mandel-pandebrød (find opskriften her)

Morgente og mandelpandebrød i pandelampe-lys

God morgen i skoven. At vågne op i skovbunden, med duften af jord og blade i næsen, det er altså bare rigtig dejligt, også i november måned. Efter sådan et hverdagseventyr lyser både hjerte og øjne om kap med pandelampen. Så tag ud! lad være at springe november over! Og hvis du absolut MÅ gå i hi, så gør det da i skoven 🙂

 

 

 

 

2 thoughts on “November, november, november

    1. Det er svært at svare på. Hvis vi holdt rigtig øje med tiden har jeg glemt det. Der var ikke helt så meget gang i gløderne som vi havde planlagt, så vi måtte også fyre lidt mere undervejs, og det gave længere tid. Men altså ikke nok til at kartoflerne var bagt. Så mit gæt er omkring 40 minutter.

Skriv et svar til Per Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Følg med

Få besked når der kommer nye indlæg på bloggen