Kender I det, at man ved ikke man har savnet noget, før man pludselig ser det? Jeg havde aldrig tænkt over, at det kunne betyde noget hvem der skrev og formidlede historier om friluftsliv. “Hvem” her forstået som hvorvidt det var mænd eller kvinder. Jeg er vokset op og har trådt mine frilufts-barnesko (og ungdomssko) i en tid og et miljø hvor ligestilling var en selvfølge, ihvertfald blev der aldrig gjort forskel på drenge og piger, eller udtrykt forventninger om at vi skulle agere på en bestemt måde på grund af vores køn (og tøjet var jo stort set også ens). Bortset fra norske Monica Kristensen, som i 1986 gennemførte en spændende ekspedition på Antarktis mindes jeg ikke konkrete kvindelige forbilleder indenfor friluftsliv. Men ok, det var jo også en anden tid helt uden internet og sociale medier.

En dag for en del år siden faldt jeg lidt tilfældigt over Womens adventure magazines online udgave. Og så var det pludselig jeg så, hvad jeg slet ikke vidste jeg havde savnet. Her var artikel efter artikel, beretninger, features, produkt-anmeldelser og meget andet, skrevet af kvinder. Det var som at skifte den der unisex-jakke med lidt for lange ærmer og lommer på ubekvemme steder ud med en model hvor pasformen bare sad lige i skabet. Den første fungerer jo godt nok, og man er næsten ikke bevidst om den lille strøm af energi der hele tiden går til at få sig selv til at ignorere de steder hvor jakke og krop ikke passer sammen.

Er der virkelig så stor forskel på hvordan mænd og kvinder skriver om friluftsliv? Altså, rækker forskellen ud over den forskel der er fra individ til individ, uanset køn? Det er svært at sige. Jeg synes der er forskel, men ikke sådan at det ene bare er bedre end det andet, eller at man altid vil kunne sige: den tekst er tydeligvis skrevet af en mand/kvinde (nogen gange kan man jo). Der er helt klart emner og tematikker som kommer mere op i artikler skrevet af kvinder, typisk fordi det fylder mere for kvinder. Eksempelvis spørgsmål om toiletrutiner, personlig hygiejne, tøj og udstyr der passer og fungerer, og ikke mindst det altid aktuelle emne om sikkerhed. Fordi omgivelserne tilsyneladende altid mener at friluftsliv er en meget farligere aktivitet for kvinder end for mænd.

Vi lever i en tid hvor vi på overfladen gerne vil være unikke individer. Men grundlæggende har vi alle sammen et behov for at passe ind, passe til, have nogen at være lige som, nogen som oplever at verden møder dem på en måde vi kan genkende. Og det er her jeg synes at det bliver helt vildt vigtigt og relevant at skabe plads til at såvel mænd som kvinder formidler friluftsliv, fordi det skaber mulighed for identifikation, og så er det meget nemmere at føle sig inspireret og inkluderet. (Jeg vil her gerne nævne at jeg anerkender, at der er andre grupper som også har brug for at kunne finde identifikation og rollemodeller i friluftslivet; trans- og flerkønnede, folk med anden etnicitet end “vestlig-hvid”, folk med funktionsnedsættelse osv osv. Men her, og i dag er det kvinder det handler om).

Så det er det, det handler om for mig: At kunne se mig selv i andres oplevelser og erfaringer, lære af dem og inspireres. Og jeg oplever ofte at det er lettere for mig, at se mig selv i andre kvinders oplevelser. Jeg håber selv at bidrage til et broget billede af hvem og hvad friluftsliv kan være ved at dele mine oplevelser sammen med Karen på denne blog.

“Skal det så handle om tamponer??!!” En kliche, altså. Nej, det skal ikke handle om tamponer, ikke udelukkende, og ikke hele tiden, men en gang imellem må det gerne. Tamponer er supernyttige, læs bare denne skønne historie fra vidunderlige Anna McNuffs cykeltur gennem Andesbjergene (bortset fra det: hvis mænd havde menstruation tror jeg der ville være produkttest og -anmeldelser af tamponer mm i alle outdoor- og sportsmagasiner 😉 )

Womens adventure magazine findes desværre ikke mere, men der er andre onlinefora, websites og digitale magasiner, og der er ikke mindst Instagram og Facebook. På godt og ondt giver internettet os langt bedre mulighed for at finde nogen at spejle os i, end vi havde da jeg var barn og ung. Og det er jo en fordel for de fleste at vi ikke behøver gå til den her slags yderligheder for at passe ind i friluftslivet 😀

Hav en herlig 8.marts, og hold udkig efter alle de spændende, sjove og seje kvinder der formidler friluftslivet, for lige nu skinner solen, så de er nok udenfor!