Det var med stor spænding vi planlagde vores allerførste tur. Vi tog afsted ved fuldmåne i september – høstfuldmåne – fordi det var en af de ideer vi havde forelsket os i i vores guru Alistair Humphreys’ bog Microadventures. Vi ville også gerne ud og vandre på Nordsøstien, som vi begge gennem forskellige EU-finansierede projekter har været med til at etablere og udvikle. For at gøre turen ekstra vild og eventyrlig valgte vi at indlægge noget så eksotisk som kollektiv trafik. Med en bus hver anden time om eftermiddagen, og kun 1 mulig bus næste morgen gav dette valg et reelt element af spænding til vores tur.

Lige før kl 16 var der afgang fra vores arbejdsplads, Regionshuset i Aalborg øst, en mellemlanding i Føtex for at købe ind til aftensmaden, og dernæst en længere tur i bus ud til Egense ved Kattegat. Det var det mest forrygende regnvejr! Det var umuligt at se ud af ruderne, og vandet trængte ind gennem huller og sprækker ved bussens døre og vinduer. Det lignede en meget udfordrende start på vores nye liv som micro-adventurers. Mens bussen drønede, drejede og sjaskede afsted gennem landskabet trak vi i regntøjet for at være klar til at møde elementernes rasen og vandreturens udfordringer.

Som det ofte sker med den slags heftige byger stoppede regnen ganske pludseligt, og da vi trådte ud af bussen i Egense var solen kommet frem. Med betydelig lettelse blev regntøjet pakket ned igen, og vi begav os afsted af Nordsøstien med retning mod Dokkedal og Mulbjerge. På denne strækning udgøres Nordsøstien af en asfalteret gang- og cykelsti langs kystvejen. Landskabet er fladt og åbent, og selvom det er ganske smukt er det ikke så spændende at vandre på en cykelsti. Men vi var nu pænt oppe at køre alligevel! Tænk at vi faktisk, omsider, var på tur på Nordsøstien!!

Vi nåede frem til Mulbjerge, som vi besteg fra østsiden (uden brug af iltflasker!). Herfra er der en helt forrygende udsigt ud over Kattegat og sydpå langs kysten, og en ikke mindre lokkende udsigt ind over Lille Vildmose. Planen var at overnatte under åben himmel her på toppen af bakken, igen inspireret af Alistair Humphreys. Men men. Den åbne bakketop gav også en fin udsigt til himlen mod vest, og flere skyer, og med den voldsomme byge tidligere på dagen in mente syntes vi ikke at betingelserne for en succesfuld førstegangs-overnatning under åben himmel var sådan rigtig lovende. Så vi hankede op i rygsækkene og os selv, og vandrede videre til den nærmeste shelterplads. Det var den her.  Solen var gået ned, og månen stået op da vi kom frem.

Et luksuriøst måltid bestående af rib-eye steaks, pulverkartoffelmos og en færdigblandet salat blev hurtigt tryllet frem på den medbragte Trangia (læs om Trangia og andet udstyr under menupunktet “Det har vi med”). I pandelampernes skær blev maden nydt med en god flaske rødvin til. Og så var det ellers sovetid. Fuldmånen skinnede på os da vi kravlede i soveposerne i shelteren, og den var stadig på himlen da vi næste morgen kl 6 pakkede sammen, drak en kop the og så ellers satte det lange ben foran, for at være sikre på at nå morgenbussen tilbage til Regionshuset.

Ved busstoppestedet fik vi snart selskab af skolebørn i varierende alder, som alle brugte morgenbussen som skolebus. Vi så på deres små skoletasker. Og de gloede på vores kæmpestore vandrerygsække.

Lidt før 8 var vi tilbage hvor vi startede, i Regionshuset, tids nok til at nå bad og omklædning inden dagens første møder. Med røde kinder, strålende øjne, og en fornemmelse af at have været væk fra arbejde og hverdag i flere dage, og ikke blot 16 timer.

Med den tur var vi solgt til konceptet med hverdagseventyr!