Et ønskescenarie

Et ønskescenarie

Fra en mørk, stjernestrøet himmel lyser månen ned over skoven og den lille lysning. Skoven er svøbt i den særlige tysthed som sneen bringer med sig. Overalt glitrer snekrystallerne i måneskinnet, luften er kold og tør, ikke en vind rører sig, så røgen fra bålet stiger lige op mod den mørke himmel. Omkring bålet er sneen fuld af spor, ikke kun fra vores støvler, men også fra vores ski. På pulken ligger sækken med brænde, både det vi har med hjemmefra, og det vi har været ude og sanke mellem skovens træer.

Lyder det som et ønskescenarie? Det er det. Men det er også en beskrivelse af en tur jeg har drømt om lige siden Karen og jeg, i efteråret 2014 aftalte at tage på hverdagseventyr en gang om måneden. Drømmen om, at vi kunne tage afsted på ski, og have et rigtigt vintereventyrligt hverdagseventyr. Jeg har haft masser af planer og scenarier, og flere gange har det været lige ved at lykkes. Men det danske vintervejr er jo… her ville jeg have skrevet “ikke særlig stabilt”, men det passer faktisk ikke, det er jo ret stabilt plusgrader, regn og blæst. Så man kan ikke regne med sneen. Men drømmen har overlevet, også selvom der skulle gå næsten 10 år før den gik i opfyldelse. Det må nok også siges, at det i høj grad er MIN drøm, ikke Karens, at vi skal have et ski-eventyr. Hun er frisk på ture i al slags vejr, men har ikke meget tiltro til egne evner på langrendsskiene.

I januar 2024 var alle faktorer endelig på plads på én gang. Vi skulle på tur, der var sne nok til skiløb, og den ville ikke regne væk i nattens løb. Den ultimative vinterdrøm var en længere tur ind i Rold skov med ski, rygsæk og pulk, overnatning i telt på vinterfjeldmåden, med smeltning af sne til drikkevand og den slags. Så kunne turen også være træning til det vinterfjeldkursus jeg skulle afsted på senere på vinteren. Men her fik jeg sat barren for højt for Karen. Dels er der jo det med at stå på ski, og hvis man synes man er lidt ustabil på ski bliver det faktisk ikke nemmere af at have en stor rygsæk på ryggen og/eller en pulk på slæb. Desuden kunne hun først starte turen ved 18-tiden, så mit forslag var, at jeg skulle gå i forvejen og etablere lejr mens jeg ventede på hende.

En hverdagseventyrer som er mere end almindeligt begejstret ved tanken om et vinter-eventyr, hvor hun samtidig kan få testet sit udstyr forud for en rigtig vinterfjeldtur. Hende her skal bare huske at hun har en makker, og at de her ture er et fælles projekt.

“Men hvordan finder jeg dig så?” Godt spørgsmål. Rold skov er jo stor. Og mørk. Og fuld af sne og andre menneskers skispor.

Fokus. Det vigtigste var ikke at udleve min vinterdrøm. Det vigtigste var at realisere et fælles ønskescenarie i vinterskoven. Rold skov blev byttet ud med meget mindre Lundby Krat, teltet blev byttet ud med shelterne på en shelterplads Karen nemt kunne finde frem til på egen hånd, og så var det kun mig der stod på ski. Valget af shelterpladsen gav mulighed for at tænde bål, og det er altid en fordel på vinterture.

Oppakningen. Ja, ja. Den pulk kunne godt have være pakket bedre. Og brændet var forsvundet da jeg nåede frem til shelterpladsen (uden at jeg opdagede at pulken var blevet lettere), så jeg vandt lige en æresrunde på skiene tilbage efter det tabte brænde.

Vinterture kræver varmt tøj og en varm sovepose, og alt det fylder godt op i rygsækken. Så jeg drog afsted med både pulk og rygsæk for at have plads til det hele. Jeg har altså ikke sådan ægte en pulk. Jeg har en gammel bobslæde som stod i vores udhus da vi købte huset for over 20 år siden. Den blev forsynet med lange snore som jeg bandt fast til hofteremmen på min rygsæk, og så mente jeg nok den ville følge med mig med nogenlunde velvillighed. Det blev en tur i pandelampens lys, hen ad bumlede skovstier, med en stor rygsæk og en lettere uopdragen bobslædepulk med et ustabilt læs af brænde og lammeskind på slæb. Jeg havde det herligt!

Bålet blussede, og i shelteren var der tændte stearinlys da Karen nåede frem. Også hun havde fundet en bobslæde frem til oppakningen. Efter en tur ud i skoven for at supplere vores brændebeholdning, tog vi plads ved bålet, fik gang i madlavning og rødvin. Skyerne forsvandt, himlen blev klar, temperaturen faldt mens månen steg. Det var en helt magisk aften. Et ønskescenarie. Jeg håber det sker igen!

Passende morgenmad efter en nat i vinterskoven.

Hej læser 🙂
Hvis du er en af dem som har skrevet sig op til at få mine blogindlæg sendt på email, så synes du nok det er længe siden du har hørt fra mig. Det skyldes dels en længere skrivepause, og dels at siden her og dens funktioner trængte til en opdatering. Så måske er du gået glip af de seneste indlæg? Dem finder du her:

https://metteogkarenpaatur.dk/genstart/

https://metteogkarenpaatur.dk/virkelig-vaemmeligt-vejr/

https://metteogkarenpaatur.dk/wet-chill-faktor/

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Følg med

Få besked når der kommer nye indlæg på bloggen