Et område vi vender tilbage til igen og igen, og som også hører til på “Mette og Karen anbefaler”-listen, er Lille Vildmose. Lille Vildmose dækker et stort område i det østlige Himmerland, den er ikke lille, men den er helt sikkert vild! Når man færdes der, er det let at forstå at dette område tidligere, før der kom ordentlige veje, har været vildsomt, skræmmende og ufremkommeligt. Og højmosen er da heller ikke et sted man bare bør begive sig ud i. Derfor er det skønt at området er udbygget med fine faciliteter så man kan nyde det vilde landskab: masser af fugle- og udsigtstårne og flere steder med plankestier. Uanset årstiden er det altid en god oplevelse at tage en tur i Lille Vildmose. Se også Lille Vildmosecenterets mange tur- og aktivitetstilbud.

Vi har haft 3 ture i området. Dels vores allerførste tur hvor vi overnattede på en af de to shelterpladser. Anden gang var i marts 2015 hvor vi en mørk aften vandrede ad Nordsøstien, ud langs hegnet om Tofte mose, og benyttede den mulighed der er for at komme over hegnet og ind på mosefladen, ca 1½ km fra p-pladsen. Vi overnattede på plankestien ude på mosefladen, og selvom underlaget var ganske civiliseret var det et ret vildt sted at sove. Vildt som i; det gav rigtig vildmarksfølelse og vi var langt fra alle andre. Det er i øvrigt den eneste af vores ture hvor vi har eksperimenteret med et GoPro kamera. Det var vi ikke vildt gode til, og sandt at sige er vores ture jo ikke akkurat action-mættede, så det er nok godt det samme. Se en lille snas med morgenhygge her.

I juli 2017 gik turen atter til Mulbjerge, som er Vildmosens østlige afgrænsning mod Kattegat. Turens tema var “mad fra naturen”, noget vi ikke har dyrket så meget, da vi hverken er jægere eller fiskere, og rigtig gerne vil spise godt og mættende når vi er på tur. Lidt grønt drys og et par blåbær, jovist er det da fint, men ikke noget som fylder i maven. Men det lave vand ved Dokkedal er perfekt til at fiske krabber, stryge rejer og samle muslinger. Også snakker vi jo mad til maver! Da vi ikke helt kunne blive kloge på om muslingerne var en god ide ift vandkvalitet på det tidspunkt sprang vi dem over og satsede benhårdt på krabber og rejer.

Her kommer tre billeder til at slå stemningen an:

Krabbefiskeri er nemt og sjovt, og Mette har dyrket det meget med sine døtre. For Karen var det nyt og spændende, og hun blev lynhurtigt bidt af det. Det var faktisk ikke så ligetil at få hende til at holde op igen, men vi blev trolds alt enige om, at det ikke var en god ide at sidde yderst på molen og fiske krabber i tordenvejr. Så vi tog fangsten med ind på land hvor vi krøb i ly under halvtaget på servicebygningen. Karen forsøgte sig en stund mellem to byger med rejenettet, men der var ikke gevinst, og da næste byge rullede ind blev vi enige om at vi sagtens kunne leve af krabberne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så skal der laves krabbe-bisque! Man kan finde masser af opskrifter på strandkrabbe-bisque på nettet, vi brugte denne. Første proces er at koge krabberne, det gjorde vi i flere portioner. Resultatet ser man her:

Vi havde i dagens anledning udvidet trangia-sættet med en stor gryde (den her) og det var godt for det gav plads til projektet, men der var meget vindkøling på den og det tog længere tid at få kogt suppen end vi havde regnet med. Men det var ventetiden værd (slurp!)

På vores allerførste tur var planen jo at sove på toppen af Mulbjerge, men truende byger fik os til at ændre den plan. Så det er en overnatning vi har haft til gode i lang tid, og da vi siden dengang er blevet mere rutinerede, og desuden råder over en tarp var der ikke noget der skulle afholde os fra at tilbringe natten med udsigt over Vildmosen og Kattegat.

Åh men bliver det mere naturomantisk end at lægge sig til ro på toppen af en bakken, en juli-nat midt i en blomster-eng? Rigeligt med high-tech materialer i liggeunderlag, bivibag og tarp, men alligevel, man føler man er tæt på noget naturligt når der står blomster lige ud for ens næsetip og vajer lidt i vinden.

Måske skulle vi en dag begynde at tage en felt-flora med, og så få lært os navnene på nogen af de der blomster? 

Den næste morgen er en af de få klare og helt skyfrie sommermorgener i 2017, og selvom vi bestemt ikke føler vi har brug for en belønning for at sove ude, så føles sådan en morgen som en ekstra præmie for at tage chancen med en overnatning på toppen af en bakke. Vi pakker sammen og er klar til endnu en dag på kontoret – og til mange flere dejlige overnatninger i det fri 🙂