Dette bliver mit første blogindlæg i kategorien “Det vi mener er…”. Det var en kategori jeg havde forventet at bruge til indlæg om ulve eller om folk som laver bål steder de ikke må. Men det blev så i første omgang noget andet der fik gryden til at koge over: Den altovervældende dominans af mænd i dækningen af (dansk) friluftsliv. Læs videre hvis du tør, der kan forekomme både stærkt sprog om meninger om køn!

Det startede med, at min datter forærede mig et eksemplar af Luksusland, et magasin som de havde fået en stak af i Friluftsland, hvor hun er ansat. Det er ikke usædvanligt at friluftsbutikker eller -producenter formidler sådanne magasiner, som er en blanding af livsstilsmagasin og omtale eller promovering af produkter. I Eventyrland kan man finde Opdag Verden, og handler man hos Spejdersport får man også deres fine katalog med i posen, virksomheder som Fjällräven og Nordisk udgiver flotte produktmagasiner. Det er normalt udmærket læsning når man er lidt vild med friluftsliv og alt det udstyr som kan knytte sig til det. Magasinerne er en måde at inspirere målgruppen til yderligere brug (og køb) af friluftsudstyr, uanset om det så har forbindelse til en forretning eller virksomhed eller ej.

Men jo længere jeg kom i Luksusland, jo mindre følte jeg, at jeg var den målgruppe der skulle nås og inspireres. Bladet rummede en artikel om Amelia Earhart, en kvindelig pilot og eventyrer som styrtede med sit fly for 100 år siden. Alle resten af artiklerne handlede om mænd (bortset fra de to der handlede om steder). Selv den artikel der handlede om en eventyrfamilie forholdt sig udelukkende til manden. I bladet var der i alt 4 fotos med kvinder på, heraf var det ene ovennævnte Amelia Earhart (som døde for 100 år siden), de 3 andre var reklamer. Ud af de produkter som var omtalt i bladets produktomtaler var 1 vist (men ikke omtalt) i en kvindemodel. Resten var herremodeller.

Det her er ikke noget jeg sad og havde besluttet mig for at se, eller talte op undervejs. Jeg talte efter da jeg havde læst hele magasinet, fordi jeg i den grad oplevede at dette blad ikke gad mig som målgruppe. Og jeg blev lidt indebrændt. Og ret så forundret.

Dagen efter sad jeg med min anden datter og kiggede i nyeste nummer af Wide, som er Det Danske Spejderkorps’ bud på et magasin om outdoor og ledelse. Forsidebilledet var et lækkert foto af en mand i en kano. Min datter sagde: “Hvornår har der egentlig sidst været et billede af en kvinde på forsiden af Wide?”. Godt spørgsmål. Og svaret er slet ikke flatterende for en bevægelse der rummer både mænd og kvinder: ud af de 24 numre som ligger tilgængeligt på Issuu har 1 en kvinde på forsiden (og det er så sammen med en mand), 1 har en pige, og 2 numre viser situationsbilleder hvor der indgår kvinder (med lidt god vilje). Og så blev jeg sgu lidt forarget. (nej faktisk blev jeg sur, for jeg er spejder så dette magasin finansieres af mit kontingent.)

Og pludselig så jeg det over alt; en helt absurd dominans af formidling af og om mænd  i snart sagt ethvert dansk medie  om friluftsliv jeg følger. Jeg vil ikke liste dem op her, for hver for sig er de glimrende, udmærkede og helt i orden og lever indenfor deres egen præmis (og ikke den jeg her har formuleret), men summen af det er, at jeg sidder tilbage med spørgsmålet om jeg virkelig er nødt til at gro et lyske-monteret kropsvedhæng for at være med i målgruppen?? (for hår på brystet det har jeg da allerede 🙂 )

OG er det så overhovedet et problem????!!! (og i så fald for hvem?)

Jeg kan jo bare lade være med at læse de magasiner, blogs, artikler, se de videos osv. Jeg kan jo bare nøjes med at opsøge magasiner som faktisk HAR historier om kvinder, og følge de mange seje og spændende kvindelige profiler på sociale medier, og i øvrigt her på min egen blog skrive om det friluftsliv Karen og jeg dyrker. For nogen år siden købte jeg Anne-Mette Nørregaards vandreguide for kvinder “Den gode tanke rækker længere”. Min mand blev sådan noget vrissen over at der skulle skrives en vandreguide for kvinder. “Kan det ikke bare være en vandreguide for MENNESKER?” spurgte han. Jo, problemet er bare, at jeg i forhold til formidling af friluftsliv oplever at et standardmenneske er en mand, og kvinder er en slags afvigelse man så må tilpasse tingene til.

Lad os prøve at vende sagen om: Hvad hvis der i magasinerne, tvudsendelserne, bloggene osv osv var en ligeså stor overvægt af kvinder som der nu er af mænd. Ville du som mand så føle, det var noget der henvendte sig til dig? Mit bud er, at det ville du nok ikke.

For den lille forskel, den på mænd og kvinder, den er ikke bare stor nok til at vi kan reproducere os som race, den er også stor nok til, at det vi lægger mærke til, fremhæver, foretrækker og fortæller om er mærkbart. Ikke sådan at det ene er bedre end det andet, bare sådan, at hvis man kun får serveret det ene, så er der meget der mangler. I valget af historier, i valget af personer der fortælles om, i vinklingen af historier, i vurderingen af grej og gears brugbarhed og relevans og meget andet.

Den oplagte indvending her vil være, at der bare ER flere mænd der dyrker friluftsliv, laver seje ting, interesserer sig for gear og grej osv. Jeg vil gerne medgive at der er flere mænd end kvinder, især på grejfronten, men det er alligevel helt ude af proportion. Prøv lige at tjekke diverse friluftsfora og -grupper på f.eks Facebook: Her er der ingen pølsefest, men et herligt blandet gilde af mænd og kvinder (og sikkert også andre slags, det skal nævnes, for jeg skal ikke skydes i skoene at nogen udelades her) som stiller spørgsmål om dit og dat, svarer i øst og vest og deler herlige billeder og fortællinger om dette og hint.

Jeg vil ikke beskylde ovennævnte og unævnte medier for diskrimination eller mandschauvinisme. For det ville være udtryk for et mere aktivt og bevidst indholdsmæssigt valg end jeg egentlig tror det er udtryk for. Jeg synes bare der er tale om en kæmpe blind plet, som vi tilmed er rigtig dårlige til at tale om, for vi har jo ligestilling i Danmark (ok den tager vi så en anden gang 😉 ). Og det er en ting der bider sig selv i halen og går i ring, og så får vi sgu ikke flere med i legen. Og jeg synes altså frilufts-legen er alt for god til at de-herrer skal have den for sig selv 🙂

SÅ: frem med historier om NULEVENDE seje piger og kvinder (det er jo ikke fordi de her piger og kvinder er vanskelige at finde frem til, hvor mange var vi ikke lige som fulgte Hannah In Colors skønne vandring langs vestkysten?) Frem med artikler om grej til kvinder (hvor der også er en model tilpasset mænds særlige anatomi og behov), frem med artikler OM grej skrevet af kvinder (bare for variationens skyld). Osv. DET ser jeg FREM til!