Hvis du gerne vil have et lydspor til dette blogindlæg vil vi foreslå dig at lytte til Ed Sheeran med “I see fire”

Gennem vores år med hverdagseventyr hver måned året rundt, har vi konstateret, at det ikke er noget problem at sove ude om vinteren, men at det godt kan være svært at holde varmen indtil man kryber i soveposen, også selvom man klæder sig godt på og spiser varm mad. Det kan der så være to løsninger på: enten at krybe i soveposen med det samme, eller at tænde et bål. Vi spiser gerne morgenmad siddende i soveposerne, men er ikke helt nået der til, hvor vi er klar til at tilberede og spise vores aftensmad forklædt som store larver. Så om vinteren forsøger vi helst at finde et sted at overnatte, hvor man gerne må tænde bål. Da vi egentlig ikke er så vilde med shelterpladser kan det godt være lidt svært at finde gode steder. At tænde bål alle mulige skønne steder ude i naturen, hvor man ikke må, er IKKE en del af løsningen! Det er nemlig cirka lige så dumt og egoistisk som at køre over for rødt. Det kan godt være de folk der gør det, synes de er skidedygtige og har styr på det, men det gør det ikke mindre ulovligt, og potentielt er deres adfærd ødelæggende for alle os andre.  Slam, så er vi i gang.

I februar 2017 lå der sne, da vi skulle på tur. Turen havde ild og bål som tema: Karen skulle lære at tænde bål, Mette skulle prøve at tænde ild med ildstål, og så skulle der laves mad på Mettes lille woodstove (læs her om hvad et woodstove er).

Det her med bål, er noget vi har haft rimeligt mange komplekser omkring. Mette plejede at være typen, der kunne slukke et godt glødebål ved at lægge et par ekstra brændeknuder på. Heldigvis gør øvelse mester, og efter en del år med famlende forsøg fik Mette et gennembrud på sin solotur ved Pärlälven, og har siden tændt bål med stor selvtillid. Karen har hele tiden været den der stod ved siden af og syntes at Mette var riiiigtig dygtig. Nu skulle hun altså også have glæden ved en succesoplevelse, og Mette skulle lige udfordres lidt for ikke at vokse helt ind i himlen af selvfedhed. At tænde ild med ildstål skulle vise sige at være rigeligt udfordrende for hende.

Vi havde fundet frem til en bålplads ved Møldrup. Pladsen viste sig at rumme både shelters og flere bålsteder. Det hyggeligste bålsted lå lige ved en af de små shelters, og selvom det var planen at sove under tarpen valgte vi shelteren. Fordi det alligevel virkede fjollet at slå en tarp op lige ved siden af, og desuden var jorden frossen og svær at sætte pløkker i.

Da man aldrig kan vide om der er (tørt) brænde på sådan en lejrplads havde vi brænde med hjemmefra. Der var jo heller ingen grund til at gøre Karens bål-debut sværere end nødvendigt, og tørt birkebrænde er en rimelig sikker vej til succes.

Karen klarede sit bål flot. Så var det Mettes tur. Hvis du ikke ved hvad et ildstål er, eller hvordan det virker kan du se og læse her. Og det ser jo nemt ud. Og det er en fed ide at have sådan en “evighedstændstik” med sig, som endda kan tåle at blive våd. Men lad os sige det sådan: det kræver håndelag. Nogle personer har det, eller lærer det meget hurtigt. Andre kan sagtens lave gnister, men ikke uden bagefter at kvase dem til døde med kniven. Suk. Også dette er vel et spørgsmål om øvelse, og “nogen” skal nok øve sig noget mere, men først når forfængeligheden og huden på knoerne er blevet genskabt 😉 Hvor om alting er: processen er ikke dokumenteret, men det LYKKEDES at tænde op med ildstålet, og dermed var vi klar til at få gang i vores woodstove.

Woodstoven skulle fodres hele tiden, for der kan ikke være ret meget af gangen i det lille brændkammer, men samlet set var det ikke meget træ der gik til at tilberede aftensmaden.

Eftersom vi ikke ville bruge vores trangia-gryder over ilden var der til dagens anledning købt et sæt med gryde og pande fra Biltema.

Og nu vi var i gang med de svenske butikskæder, så blev dagens aftensmad altså købt i IKEA! Det var ikke kødboller med kartoffelmos, men derimod en kornblanding med diverse grøntsager og krydderier, og dertil små stykker af pølse med elgkød (produkterne er ikke i øjeblikket på listen over varer i Svensk Madmarked i IKEA). Det var et glimrende og mættende måltid, og et godt eksempel på, at man kan købe mange produkter som egner sig som friluftsmad, uden at man behøver ty til dyr frysetørret mad fra friluftsbutikkerne.

Med god solid mad i maven, og et godt bål var det ingen sag at tilbringe denne vinteraften ude. Ihvertfald ikke når vi også havde medbragt lammeskind at sidde på, og desuden iførte os en højt skattet beklædningsgenstand: termonederdelen. Det er en kendt sag at kvinder er bedre polstret omkring hofter og balder end mænd er (og nogen mere end andre), og selvom denne polstring vist nok skulle give bedre overlevelseschancer i ekstreme situationer, så bidrager den ikke meget til evnen til at holde varmen. Kvinder bliver kort sagt hurtigere kolde i r****, og har altså glæde af yderligere lag af isolering midtskibs. En termonederdel, som denne kan nemt tages på udenpå alle de øvrige lag (uldent undertøj, bukser, skalbukser, støvler, you name it) og øger komforten ganske betydeligt. Man vinder ikke nogen modepriser iført sådan en, men når enden er varm er alt meget bedre, og den fylder forbavsende lidt i oppakningen. Vi har begge købt den model der er linket til, og kan ikke anbefale den nok.

Efter en hyggelig aften ved bålet tilbragte vi en rolig nat i shelteret, mens sneen dalede over land og by. Næste morgen lå der 10-15 cm nysne, og der er vel ikke meget der slår luften, lyset og stilheden en morgen med nyfaldet sne.