Rygsæk

Rygsæk

Vores ture indbærer praktisk taget altid at vi skal bære vores grej fra transportmiddel til det sted vi overnatter. Nogle gange er vi også på regulære vandreture. Og så kommer man ikke uden om en god rygsæk. Vi har forskellige rygsække, og skriver lidt om dem her.

Mettes rygsæk til venstre, Karens til højre

Når vi overnatter i bivibag medbringer vi en stor affaldssæk, så vi lægger rygsækken i om natten. Så bliver den heller ikke våd, invaderet af myrer, snegle eller andet kryb i nattens løb. På det sidste er Karen begyndt at anvende en cargo-bag i stedet for en affaldssæk.

Mettes rygsække

  • Osprey Luna 70 Dette er en ret stor (70 liter) og også ret tung rygsæk. Rummeligheden er en fordel på ture i vinterhalvåret hvor sovepose og varmt ekstratøj fylder meget. Den sidder vældig godt på min ryg, og har mange praktiske lommer som gør det nemmere for et rodehoved som mig at pakke systematisk og vide hvor mine ting er. der er altid plads til lidt mere i den rygsæk, så det er tit den vores mad bliver pakket i 🙂 Jeg synes nu den er for tung til længere vandreture.
  • Mammut Trion Element 40 Denne købte jeg for at have en mindre og lettere rygsæk. Men 40 l viste sig at være lige i underkanten, og det blev en udfordring at pakke i den, især fordi det ikke var så nemt at spænde noget udenpå. Og særligt savnede jeg en udvendig lomme til min vandflaske.
  • Mountain Hardwear Lani 50 Jeg var længe på udkig efter en rygsæk som denne, og fandt den endelig til salg i en facebookgruppe. Denne rygsæk er let og meget fleksibel og jeg glæder mig til at tage den med ud på længere vandreture. Foreløbig er det min foretrukne rygsæk til ture i sommerhalvåret.
    Mettes Mammut rygsæk. 40 l, let, men lidt for lille og mangler lomme til vandflasken
    Mettes Osprey Luna. 70 l, et skrummel og en arbejdshest.

    Mettes Mountain Hardware rygsæk. 50 l, let og fleksibel

 

 

 

 

 

 

Karens rygsække

kommer…

Følg med

Få besked når der kommer nye indlæg på bloggen