Spisegrej
Noget at spise af og spise med. Og det må ikke kunne gå i stykker. Mere indv
iklet er det ikke, og de fleste vil jo kunne finde noget i skuffer og skabe der kan bruges.
Karen har en tallerken og en lille skål af plast, og et sæt almindeligt bestik. Mette er mere grejfikseret og har dyrket friluftsliv i længere tid, så hun medbringer spisesæt fra Light My Fire, og bestik fra Jetboil. Hun bruger sin dolk som kniv når hun spiser, for det virker jo bare lige den tand mere hardcore 🙂
Karen har en termokop, Mette drikker the af en mug. Det er sådan en frilufts-spejderkop som har en sjov facon, uden der rigtig er nogen der kan forklare hvorfor, men den er meget hyggelig at have i hånden, og man kan også spise af den.
Sidst, men ikke mindst vigtigt: vi har vinglas i plast fra Biltema med. Fordi vi altid drikker vin til maden, vinen smager bare bedre af et vinglas.