Kun en tåbe frygter ikke det danske april-vejr
Har du respekt for vejret? I Danmark? Altså ikke kun når du er på tur, men også i sådan mere hverdagsagtige situationer? I så fald er du nok en del af en minoritet.
Søndag stod jeg 50 minutter i kø udenfor et COVID-19 testcenter. Og det gav jo god tid til at studere hvordan et bredt udsnit af den danske beholdning vælger at klæde sig på til stillestående aktivitet i plus 2 grader, kraftig vind og sludsne. Mange – måske hver tredje – var godt forberedt, med tykke vinterjakker og paraplyer. Vintermoden for damer siger halvlange jakker med hætte, og det var lige sagen i vejr som dette. En del mænd er noget mere udfordret, med lette dun- eller fiberjakker, med lav krave. Selv i kombination med en hue gav det kolde, eksponerede nakker og halse. Brrr. Yngre mænd og store drenge var de suverænt lettest klædte, typisk bare med en vindjakke eller hættetrøje, evt kasket. Sneakers og jeans opsummerer flertallet når det gælder ben og fødder. Generelt var langt de fleste slet ikke klædt varmt nok på til at stå så længe i så koldt og vådt vejr. Ud over mig selv så jeg maksimalt 3 andre med overtræksbukser på.
Der stod en ung kvinde foran mig i køen. Hun havde en flot rød regnjakke med hætte, og gode varme luffer på. Sneakers. Og 10 cm bar hud mellem sko og de tætsiddende jeans. Da der jo ikke er så meget andet at lave når man står i kø, og jeg desuden var nysgerrig, betragtede jeg hende for at se hvornår hun helt tydeligt fik problemer med kulden. De første 20 minutter holdt hun stilen uden synlige tegn på ubehag.
Det er selvfølgelig individuelt hvor meget tøj man behøver for at holde varmen. Når Karen og jeg er på tur sammen har hun altid mere tøj på end jeg har. Men der findes faktisk metoder til at beregne beklædningsbehovet i en given temperatur og med et givet aktivitetsniveau. Beklædningens isolationsevne måles i clo, og skalaen går fra 0 (=nøgen) til 4 (=fuldt polarudstyr). I søndagens tilfælde må man selvfølgelig tage både luftens fugtighed, temperatur og vindens påvirkning med i beregningen. Så det er nok nemmere bare at benytte sin erfaring for hvad der virker, og så eller “Fryse med anstand”, som min mand plejer at insistere på.
Det er ikke som sådan noget problem at fryse, de fleste danskere fryser meget af vinteren, fordi det ikke rigtigt hører til det sociale kodeks at klæde sig varmt på når man skal ud, med mindre man er i flyverdragt-alderen eller pædagog og skal tilbringe lang tid på legepladsen med alle de velemballerede unger. Det er ihvertfald ikke noget særligt problem at være kold og fryse, hvis man har udsigt til at komme indenfor og få varmen meget snart.
Hvis ikke der er udsigt til centralvarme og tørt tøj i miles omkreds, så kan det straks være langt mere kritisk at blive rigtig kold. I vores del af verden, hvor der er meget langt mellem vilde dyr, giftige slanger og afstanden til nærmeste sygehus sjældent er over 100 km, er kulde-væde-chok, underafkøling – hypotermi – faktisk en af de største farer man kan komme ud for i friluftslivet.
Når omgivelserne bliver for kolde til at vi kan opretholde den optimale temperatur, gør kroppen alt hvad den kan for at prioritere at de vitale organer holdes varme nok til at fungere. Hænder og fødder nedprioriteres, og bliver kolde, kroppen ryster for at skabe mere energi. Tænderne klaprer, blodkarrene i huden trækker sig sammen for at reducere varmetabet så vi bliver blege i huden, måske endda blålige på læberne. De fleste af os har oplevet det første niveau af underafkøling, og mærket hvordan motorikken i fingrene svigter, og at det bliver svært at tænke klart fordi man bare fryser. Så er det bare om at håbe på der er et varmt hus eller en makker i nærheden som har overskud til at sørge for ly, læ og varme, for ellers er man på en hurtig glidebane fra skidt til værre. Som de ofte har citeret i Alene i vildmarken: man dør af sult på 3 uger, af tørst på 3 dage, og af kulde på 3 timer. Og det behøver absolut ikke være arktisk klima for at man kan dø af kulde, ophold i 2 grader, sludsne og blæst er faktisk helt optimale forhold for underafkøling.
Nu er der jo nok næppe nogen som får lov at udvikle svær hypotermi eller dø af kulde i en kø ved et COVID19 testcenter. Men det var tydeligt efter 30 minutter, at kvinden foran mig frøs. Skuldrene var kommet op, hun småhoppede jævnligt (men lidt halvhjertet) på stedet, løftede skiftevis det ene og det andet ben og forsøgte at lune det bare stykke hud mod det andet ben. Vores sted i køen var nu kommet ud i blæsten, og vi stod fuldt eksponerede for den flyvende slud. Hun vente ryggen til vinden, forsøgte (uden held) at trække buksebenene længere ned. 10 minutter senere var vi i læ igen, huden på hendes ben var frygtelig bleg, og hun stod og smårystede. Efter 50 minutter var det endelig hendes tur til at åbne døren til det forjættede land, indendørs i ly og læ. Som alle andre i køen var der et tydeligt udtryk af lettelse over at være væk fra aprilvejrets ubehageligheder.
Jeg gider ikke fryse. Jeg ved godt hvad der skal til for at jeg kan holde varmen, og jeg er forlængst kommet ud over følelsen af at “det er pinligt eller kikset” at være stoppet ud i mange lag og med hue og vanter. Jeg har respekt for vejret, ikke mindst i april, og ikke mindst i Danmark.
Hvis du nu sidder og læser dette med en varm kop kakao i hånden, kan det være du har lyst til at dykke lidt mere ned i emnet om hypotermi. I så fald vil jeg anbefale denne kult-klassiker om emnet, “Cold kan kill!”
4 thoughts on “Kun en tåbe frygter ikke det danske april-vejr”
Jeg er så enig som nogen ! Der er bare så røvsygt at fryse, når man bare ka ta det rigtige tøj på.
Der er mange fordele ved at holde varmen. – også miljømæssigt.
Indendørs – hvis vi om vinteren har uldundertøj fra top til tå og goe sokker, sparer vi på varmeregningen og luften blir ikke så tør. Miljø gevinst. Og fysisk velvære hjemme i stuerne.
Jeg er sanglærer og min kæphest er at få eleverne til at bruge uldundertøj i hvertfald om vinteren, eller i hvertfald holde ankler, håndled og hals varme, for ikke at blive forkølede.
Det er de færreste, som gør det alligevel, det er ikke smart
Ude- vi ka færdes overalt i alt slags vejr, sætte os på en udendørs cafe og hygge, alting blir lidt rarere og mere tilgængeligt. Og humøret blir også bedre. En meget stor gevinst.
Tak for jeres skønne og inspirerende indlæg. Mange hilsner Ane Mathea
Selv tak Ane Mathea
Jeg gik selv til sang for en del år siden, og ved godt hvor vigtigt det er at kunne slappe af i de dele af kroppen som skal være afslappede for at andre dele kan arbejde optimalt. Måske skulle man have lavet en fællessang der i test-køen?
Vi elsker Cold can Kill
Det er jo det vi gør <3 🙂