“Åh anemoner, dækker hele jorden ligesom sne”

Kender i Anemonesangen fra Ronja Røverdatter? Hør eller genhør den her. Efter andet vers lyder omkvædet: “Åh anemoner. Jeg vil sove i den hvide seng. Åh anemoner. Under stjerner i en blomstereng“. Og vi har det præcis lige som Ronja! En nat under stjernerne, midt i et hvidt hav af anemoner var lige hvad vi sigtede efter på vores microadventure i april 2017. At ligge i skovbunden omringet af anemoner er en vidunderlig og sanselig oplevelse, og sådan en tur er et meget lettilgængeligt microadventure, da der er masser af offentlige skov- og naturområder hvor skovbunden er dækket af anemoner.

Vi skulle hverken køre eller gå langt for at finde et egnet sted, og da det var april i og stadig kunne blive køligt om natten tog vi de store rygsække med varmt tøj og lammeskind på ryggen. Det tog os ikke ret lang tid at finde et egnet sted at overnatte – så langt fra stier og så ubemærket vi nu kunne finde det i en forårsskov, hvor der ikke er blade på træerne og alt virker meget åbent.

Efter at have puslet lidt rundt og nydt skoven, og drukket vores sædvanlige kop te, var det stadig for tidligt at lave aftensmad, og det var lige før vi var på nippet til at kede os. Men så fandt vi på at man jo altid kunne snitte i en pind. Det viste sig, at det havde Karen aldrig gjort – ihvertfald ikke siden hun var barn – så der blev snittet med stor entusiasme. Snitningen havde ikke andet formål end aktiviteten i sig selv, der blev ikke produceret fine skeer eller sjove nisser, bare spidse pinde og en hel del spåner. Vi havde det herligt 🙂

Forår, anemoner og påsketid rimer på lam. Eller det gør det måske ikke, men vi havde ihvertfald valgt at spise lammekød på denne tur. Når vi køber ind til vores microadventures prøver vi at optimere de varer vi køber, så der ikke bliver noget mad til overs. Det medfører ofte meget enkle, men lækre, retter med få ingredienser. På denne tur kombinerede vi frisk pasta, asparges, lammemørbrad og fetaost i krydderolie til en virkelig lækker ret, som samtidig var hurtig at tilberede. Opskriften  findes under Spisekort.

Og så var det endelig tid at sove i den hvide seng – eller knække anemoner med nakken, for nu at citere Shubidua. Og vi lå så godt der i blomsterfloret, så tæt på by og veje, men alligevel så langt fra hverdagen. Den magiske kvalitet ved microadventures.

Efter en rolig nat i skovbunden vågnede vi i daggryet, hvor også skovens dyr og fugle vågner og er aktive. I træerne lige over vores hoveder sprang to egern rundt. For os så det legende ud, som de klatrede og sprang og smuttede rundt, men det kan jo godt have været alvorlige gøremål for dem. Parringsleg, eller måske kamp om territoriet? Der var ingen der udfordrede vores ret til det territorie vi havde indtaget for natten, og vi forlod det jo også tidligt, og uden andre spor end et par snittespåner og nogle flade anemoner, der hvor vi havde ligget.

Nu er det snart forår, prøv det selv: tag ud og sov i anemonerne!

Efterskrift: I foråret 2018 blev vi interviewet til Ugebladet Søndag om vores microadventures, og da der skulle tages billeder til artiklen foreslog vi at bruge anemoneskoven som lokation. Det var fotografen med på, og vi synes også at det blev nogle rigtig fine billeder 🙂