Røgsignaler
Et hurtigt resume: Eftermiddagssnack: Fastelavnsboller, aftensmad: Varmrøget laks og bagte rodfrugter, dessert: Fastelavnsboller, morgenmad: French toast. Sig mig lige engang: er det her ved at udvikle sig til en (frilufts-)madblog??? Alle vores billeder forestiller mad, vi skriver om mad og det er lige før det vigtigste element når vi planlægger den næste tur er hvad vi skal spise og hvordan det skal tilberedes. Nå men javel, vi valgte jo i oktober at alle ture i denne vintersæson skulle handle om at lave mad på bål, så kom ikke og sig at vi ikke har advaret jer! 🙂
Februars tur gik til Professorens plantage ved Sæby. Stedet er virkelig et besøg værd, og du kan finde Frederikshavns kommunes folder om det her. Vi havde et møde i Hirtshals dagen efter, og det kunne ikke rigtig betale sig at køre til Aalborg om morgenen for blot at køre nordpå igen umiddelbart efter. I stedet valgte vi at have god tid næste morgen, og det gav plads til planer for lidt luksusmorgenmad tilberedt på Kelly Kettle (læs om Kelly Kettle her eller her. )
Hvis du følger med på denne blog ved du også, at vi ikke er så begejstrede for shelterpladser, men primært anvender dem når vi skal have bål. Sheltere er jo fine nok at sove i, selvom skovbunden som regel er mere bekvem og giver mere fornemmelse af at være tæt på naturen. Men shelterpladser er altså tit lidt anonyme, sådan lidt græs og en bålplads og ikke noget videre udsigt. Professorens plantage er en undtagelse. Selve shelteren er nærmest et fugletårn, det står på pæle og giver mange forskellige muligheder for at placere sig for natten. Og så ligger det helt åbent ud til et hedeområde mellem skoven og stranden, så når man sidder ved bålpladsen føler man faktisk man er taget ud i naturen. Fedt! Vi fik stedet anbefalet af en deltager ved et foredrag Mette holdt på Boldrup museum, og vi kan da også se i diverse friluftsgrupper på facebook at stedet er populært. Vi regnede nu nok med, at sådan en tirsdag aften i februar kunne vi have stedet for os selv.
Denne måneds bålmads-projekt var at lave varmrøget laks på bålet. Igen var inspirationen hentet i Eldmat bogen og vi medbragte til formålet en sammenklappelig grillrist, en trangia-pande og lidt sammenfoldet alufolie. Røgningen skulle foregå ved at lægge fugtige pinde/brændestykker på et godt glødebål, og så dække fisken til med trangiapanden. Men da vi nu var så heldige at befinde os i et hedeområde klippede vi en god håndfuld lyngris og enebærkviste, som udover at give røg også giver en lækker krydret smag. Her følger en billedfortælling om den lækre laks:
Og så er der ellers dømt røgsignaler! Frederikshavn kommune kører med de her ret smarte bålsteder med låg, og vi lukker låget for at holde røgen der hvor vi har brug for den, nemlig ved laksen. Det så ret dramatisk ud i lyset fra vores pandelamper:
Vi kunne næsten ikke vente! Og wooooptiii! Perfekt tilberedt. Ser det lækkert ud eller noget?
Så kom måltidet til at se sådan her ud
Om det var godt? Det var så uanstændigt godt, at vi akut følte trang til at takke universet og en lang række navngivne personer: Eric Tornblad, som har skrevet Eldmat bogen, Daniel og Thomas, som har foræret Mette bogen, Alistair Humphreys, som har fået os i gang med at tage på ture, vores forældre, fordi de har bragt os ind i denne verden, osv osv osv.
Det var virkelig en fin februaraften ved bålet, og den blev ikke ringere af at blive rundet af med fastelavnsboller, som vi lige lunede over de sidste gløder. Så blev der lukket for bålstedet, og vi hev alt vores pik og pak op i shelteren, hvor vi arrangerede os for natten på den overdækkede terrasse.
Da vi havde sovet en god times tid, og var langt væk i drømmeland, skete noget vi aldrig har været ude for før: vi fik natligt besøg. Trofaste læsere kender til Karens legendariske sovehjerte, så her følger Mettes beretning fra natten: Jeg vågnede ved lyden af stemmer, lidt usikker på om det var noget jeg havde drømt, men lige efter så jeg flakkende lys fra lygter. Stemmer fra to mænd som talte sammen, og nu begyndte de at komme op af trappen til shelteren. Der var ikke noget truende eller utrygt i situationen, men jeg syntes det var lidt akavet at der kom nogen når vi nu lå der i soveposerne, og måske ville de blive forskrækkede over at vi var der. Så jeg sagde højt “Her er nogen allerede”. I det samme var de på øverste trin og lyste ind over os, konstaterede vi var der og vendte om med det samme. Og gik stille og roligt deres vej mens det talte med hinanden. I min halvvågne tilstand opfattede jeg at jeg ikke kunne forstå hvad de sagde, men jeg har ikke noget bud på hvilket sprog de talte.
Dette var i grunden fuldstændig udramatisk og harmløst, og jeg nåede dårligt nok af vågne. Men alligevel fik det aktiveret det indre alarmsystem, og pludselig var jeg lysvågen og lyttede til alle lyde. Og når man ligger sådan i mørket og er i alarmberedskab virker alle lyde pludselig foruroligende, og fantasien går fuldstændig i selvsving. Alt muligt jeg normalt overhovedet ikke bekymrer mig om – såsom om der er nogen der bryder ind i vores bil mens vi sover – fyldte nu mit hoved, og al den sukken og knagen træerne lavede i den ret kraftige vind gjorde det ikke bedre. Heldigvis fik søvnigheden og fornuften til sidst bugt med alarmberedskabet, og jeg sov dejligt resten af natten.
Normalt står vækkeuret til kl 6 på vores ture, men denne gang havde vi god tid, og vi var faktisk begge vågne kl 7 da uret ringede. Det er bare så dejligt at ligge og vågne af sig selv, i ro og mag udenfor. Der var knap en time til solopgang og dæmringslyset var meget stemningsfuldt. Vi pakkede soveposerne sammen og lavede morgenmad med udsigt til solopgangen. Vi stegte french toast på trangiapanden over Kelly kettlens woodstove, og det blev helt vildt lækkert.
Inden vi kørte afsted til vores møde i Hirtshals var der tid til en hurtig tur ned til vandet. Hvor vi begge, samtidig og med stor begejstring gav os til at samle de fine konkylier op som lå i striber i sandet.
Det var en fin strand, som vi var enige om at vi fint kunne sove på en anden gang. Og sådan gik det, som så mange gange før, at et microadventure afsluttes med at vi får nye ideer til kommende ture. Denne februartur var virkelig en dejligt tur. Det var et dejligt sted, maden var helt oppe at ringe, og det var skønt at have lidt ekstra god tid om morgenen. Frederikshavns kommune blev årets friluftskommune i 2018, og vi er tilbøjelige til at udnævne den til vores favoritkommune til microadventures. Alle de fire ture vi har haft i Frederikshavns kommune har virkelig været gode: Råbjerg Mile april 2015, Skagen Nordstrand december 2015, Katsig bakker august 2018 og nu Professorens plantage februar 2019. Vi kaster et sidste blik tilbage mod shelteren, og vender bilen mod Hirtshals og planlægningsmøde for Naturmødet.