Den mentale nyre. Tanker fra et paddleboard

Den mentale nyre. Tanker fra et paddleboard

“Vi håber vejret arter sig. Alt andet end torden er ok?”

Det er da typisk, efter 3 uger med svedende varm sommersol, så slår vejret om bare 2  dage før vi for første gang skal ud og prøve stand-up paddle. Men heldigvis er vi ikke lavet af sukker, vi ved vi under alle omstændigheder nok bliver våde, så vi er helt enige med vores ven Aleks i, at så længe det ikke er tordenvejr kan vi godt gennemføre.

Aleks giver en kort instruktion på land, og så er det ellers ud på vandet

Vi har lavet en liste over friluftsaktiviteter vi gerne vil prøve, men ikke kan selv og derfor har brug for hjælp eller instruktion til. Vi er ikke blevet trætte af hverdagseventyr der mest handler om god friluftsmad og en nat under åben himmel, men der er så meget vi aldrig har prøvet at gøre, og det kunne være spændende at komme ud at fiske, at gå på jagt, at tage en tur i havkajak. Og at prøve om balancen holder på et paddleboard. Så temaet for vores kommende eventyr bliver With a little help from a friend.

Luften var regntung, men der var ikke optræk til torden, og vinden var også i det afslappede hjørne da vi mødtes med Aleks i Stinesminde havn. Stinesminde havn er et yndigt og fredfuldt sted ved Mariagerfjord, som kan tilbyde friluftsfolket såvel en shelter lige i vandkanten, som en lille men glimrende lejrplads med bålsted og brændestak. Og dertil et åbent madpakkehus og toilet. Finere finder man det ikke.  Aleks hev paddleboards, padler og redningsveste frem fra bil og trailer, og vi gjorde vores bedste for at se ud som om vi var helt på toppen ved tanken om dagens udfordring. Allerede inde på land følte vi os ude på dybt vand, men Aleks fik hurtigt talt nerverne til ro, og så var det bare ud over kanten af molen og ned på hvert sit board. På knæ padlede vi ud af den lille havn, og det gik jo ganske nemt. Men nu hedder det jo ikke stand-up paddle uden grund, og turen skulle ikke foregå i knælende stilling fik vi meget klar besked om.

Det lykkes os både at stå oprejst og at padle fremad uden at ramme hinanden. Det er en succes! På denne afstand er det ikke tydeligt at se hvem af os som er meget våd, og hvem der er helt tør…

Karen rejste sig bare op. Og blev stående mens hun graciøst padlede rundt på fjorden som om hun aldrig havde gjort andet og aldrig havde tænk sig at stoppe. Så nemt gik det bestemt ikke for mig. Jeg faldt både til den ene side og den anden side og bagover ned af boardet før jeg fik placeret mig centralt og kom op i stående stilling. Og blev stående. Vandet var heldigvis virkelig dejlig badetemperatur, og luften var heller ikke kold, og jeg glemte hurtigt at jeg var våd, for al koncentration gik til at holde balancen og knække koden til hvordan man får boardet til at bevæge sig lige ud. Altså lige ud. Ikke til højre eller til venstre, lige ud. (her kan jeg afsløre at overskriften er en poetisk overdrivelse: der kom ikke nogen tanker fra det paddleboard, al mental fokus var på at forblive oprejst og komme fremad).

Da først jeg havde fundet ud af hvordan man kom fremad padlede vi afsted langs kysten, hen til den næste lille idylliske havn, Høllet, som ligger i en vig lidt længere inde i Mariager fjord. På turen tilbage fik vi oplevet forskellen på medvind og modvind, og selvom det kun var en ganske let vind var det mærkbart. Jeg begyndte at føle mig som en kolos på lerfødder, da mine tæer og fødder var fuldstændig stive af anstrengelsen ved at holde balancen. Karen besluttede på stedet at købe boards selv. Jeg tror jeg holder fast i min plan om at anskaffe en kano. Men det var spændende at prøve, og for pokker hvor er det dog vigtigt at turde at prøve noget nyt, noget man ikke på forhånd er sikker på man kan!

Det var ikke koldt, så vi havde ikke brug for varmen fra bålet. Men bål kan andet end at varme kroppen, der er en betydelig mental-hygiejnisk effekt af at sidde og kigge på et bål.

Måske har du spekuleret over, hvorfor overskriften er Den mentale nyre. Det kommer vi til nu. Udtrykket har jeg lånt fra den norske instagrammer Johanne Refseth, psykolog.med.sovepose, som beskriver hvordan det at kunne tilbringe aften og nat i det fri fungerer som en mental nyre for hende, hvordan det ligesom renser hende for alle de slagger og affaldet som hober sig op indvendigt. Læs hendes meget smukke indlæg om det her.

Og det er jo noget af det det kan, det her friluftsliv. Udover bare at være dejligt og sjovt, udfordrende og lærerigt, så har det ihvertfald for mig også en væsentlig betydning for mit mentale helbred. Der sker bare noget med mig når jeg kommer ud, låget bliver taget af og jeg kan ånde frit (helt ned i maven). Så kan jeg mærke jeg har sanser, og med sanserne kan jeg tage mine omgivelser ind på en helt anden måde, lytte, føle, lugte, og se lyset ændre sig, mørket falde på. Hvis du bare en gang har prøvet at sidde ved et bål, alene eller med en enkelt ven, så kender du den ro. Hvis du ikke har prøvet at sidde et sted i naturen mens mørket falder på, så har du en oplevelse til gode som du absolut bør unde dig selv. Det er mindfulnes, og det er helt gratis, du behøver ikke gå på aftenskole for at lære det.

Bålet er brændt ned, mørket er faldet på, roen sænker sig over shelter, sind og krop.

Den dag vi  prøvede stand-up paddle var jeg taget tidligt fra arbejde, fordi mit indre var sandet til af alt det, som min mentale nyre måtte hjælpe med at rense ud i. Det havde været fint bare at sidde og se på bålet. Men en aktivitet som kræver fuldstændig koncentration kan noget andet. For flere år siden oplevede jeg en periode med meget stort arbejdspres, af den slags som følger med i tankerne fra man vågner til man falder i søvn (og hver gang man vender sig i sengen om natten). Det var før microadventures kom ind i mit liv og gav adgang til friluftsbaseret dialyse. Men jeg gik til ridning. Og opdagede da jeg slap hesten ud på folden efter ridetimen, at jeg i over 60 minutter overhovedet ikke havde tænkt på mit arbejde. Hjernen var forfrisket, lige som man kan føle sig forfrisket af et stort glas koldt vand når man er frygteligt tørstig. Der er ikke så mange aktiviteter i min hverdag der kræver så stærk tilstedeværelse som en ridetime, og det er også en af grundene til jeg synes det er så vigtigt at komme ud og prøve ting som er nye og udfordrende. På paddleboardet fyldte de indre slagger slet intet, det var ren koncentration. Og på denne mærkelige måde, ren afslapning, selvom kroppen bagefter var udmattet af muskelarbejdet. I kroppen har vi to nyrer som arbejder non-stop for at rense os for affaldstoffer. Jeg er glad for at jeg også har opdaget og installeret den tredje nyre, den mentale.

 

 

Kaffe, god mad på bålet og en lækker dessert hører med til et dejligt hverdagseventyr

This slideshow requires JavaScript.

 

2 thoughts on “Den mentale nyre. Tanker fra et paddleboard

    1. Det er bare et fedt udtryk. Flow, fokus, zen. Eller bare friluftsbaseret dialyse 🙂 Der er jo flere veje der til, men for os virker det med hverdagseventyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Følg med

Få besked når der kommer nye indlæg på bloggen