Vi har valgt Microadventures After Dark som vores tema denne vinter. Med til beretningerne under dette tema hører historien om vores nattevandring over De Himmerlandske Heder. Vi skal helt tilbage til februar 2015 og vores første år som hverdagseventyrere.

Som man kan læse i beretningen om vores allerførste tur  blev den gennemført ved fuldmåne, og vores microadventures de følgende måneder lå alle ved fuldmåne. Det er kun hvis man er udenfor i måneskinnet at man oplever hvor meget lys der faktisk er. Vi blev enige om, at det burde udnyttes til andet end blot at betragte landskabet omkring vores natlejr, og bestemte os derfor for en måneskinsvandring. En iskold og blæsende, men skyfri fredag aften i februar, gik turen derfor til De Himmerlandske Heder. De Himmerlandske Heder er et vidstrakt, kuperet hedeområde i den nordvestlige del af Himmerland. Der går en vandrerute gennem hedelandskabet, find kort og folder her. Det er et område som er så stort, at man selv i de åbne hedeområder kan få en egentlig vildmarksfølelse. Hvis man vil krydse hele hedeområdet skal man enten være lidt kreativ med sin transportløsning, eller være klar til en virkelig lang vandredag. Der er godt og vel 15 kilometer fra øst til vest (eller omvendt), og der er ikke nogen steder undervejs hvor man kan slå lejr, bortset fra en shelterplads i den sydvestlige udkant.

Du må tage vores ord for, at det var en smuk tur. Vi gjorde et par forsøg med telefonernes kameraer, men fik ikke nogen gode billeder. Der skal bedre udstyr (og evner) til at tage smukke fotos i måneskin og stjerneskær. Store dele af turen kunne vi gå uden at tænde vores pandelygter, da månen gav rigeligt lys til at vi kunne følge stien. Det er virkelig noget særligt, og meget stemningsfuldt at gå tur i måneskin, hvad enten det er på en strand, i en skov eller som her på en hede. Hvis du ikke har prøvet det, så sæt det som mål for 2020 at få det gjort. Det behøver jo ikke være en lang tur, du skal bare være tilpas langt fra byens lys for at få en god oplevelse.

Vores vandring startede ved 22-tiden, og kl godt og vel 2 var vi fremme ved shelterpladsen. Her fik vi en kop varm suppe og så skulle der redes op for natten. Det var uden sammenligning den koldeste nat vi hidtil havde pakket sovegrej til, og vi havde begge valgt en “better safe than sorry” tilgang. Karens datter Emily var med, og der var sket en misforståelse omkring hvem der skulle have udstyr med til hende, så det havde vi også begge pakket. Resultatet var et svulmende udbud af soveposer og liggeunderlag, så vi nærmest kunne fore shelteren fra væg til væg og gulv til loft. Der var ikke nogen af os der frøs den nat!

Vi vågnede lørdag morgen i ro og mag, med udsigt til et landskab hvor måneskinnet var udskiftet med lige så klart solskin. Mens vi sad og gned øjnene spurgte Emily: “Hvad er det for et dyr derovre?”

Se, nu var det her jo ret få år efter, at det blev slået fast at ulven var tilbage i det danske landskab, og der var faktisk rapporteret observation af ulv i denne del af Nordjylland. Hvor mange gange var vi ikke allerede blevet spurgt af venner og kolleger, om vi da ikke var bange for at møde en ulv på vores ture. Og selv om vi selvfølgelig virkelig nødig vil ligge i vores bivibag og kigge op i det savlende gab på en glubsk ulv, så regner vi det altså på ingen måde for et realistisk scenarie. Og vi ville virkelig gerne se en ulv (på lidt afstand).

Der luntede altså et dyr rundt i solskinnet. Det var svært på den afstand at se hvilket dyr det var. Bevægelsesmønsteret tydede helt klart på, at det var et dyr af hunderacen. Karen besluttede på stedet, at det var en ulv. Mette var mere skeptisk, og gættede på hund eller ræv. Vi er aldrig siden blevet enige. Da vi lidt senere sad og tilberedte æg og bacon til morgenmad, var dyret kommet meget tættere på, og Mette så uden skygge af tvivl at det var en ræv. Karen så ikke dyret tættere på, og anerkender derfor ikke denne ekstra observation, og det kunne jo også være to forskellige dyr 🙂 Så MÅSKE så vi en ulv!!! Det kan ikke siges med sikkerhed, men heller ikke afvises. Vi kan dog med sikkerhed sige, at det var en dejlig måneskinsvandring på De Himmerlandske Heder, og vi anbefaler både aktiviteten og området.