I efteråret 2014 besluttede vi at tage på microadventure en gang pr måned året rundt, og vi tænkte jo mest på 5-9 eventyr, altså hverdagseventyr med overnatning. Men allerede i december blev den plan udfordret, for vi kunne faktisk ikke finde en dag hvor vi begge havde mulighed for at tage på tur med overnatning, uden at spænde jule-travlhedsbuen alt for hårdt. Desuden var vi lidt bekymrede for at pådrage os en forkølelse eller anden elendighed, det er jo ikke ligefrem en fornøjelse af afvikle julemiddag midt i et stort nys. Vi har siden erfaret, at snotnæse og feber ikke hører til de ting man får med hjem fra en nat i skoven, men det vidste vi altså ikke da vi var microadventure-novicer.

Som alternativ til en overnatning valgte vi derfor at bruge en lørdag eftermiddag på en anderledes friluftsaktivitet, nemlig geocaching. Vi havde begge kendskab til geocaching, men ikke praktisk erfaring med det, så det var nyt og spændende for os. Hvis du ikke ved hvad geocaching er, kan du blive klogere ved at læse her. Vi synes det geniale ved geocaching er, at man får et helt andet fokus for sin tur i det fri, man går efter et mål som er skjult og som ikke typisk vil betyde at man går en normal tur af stier. Inden man ser sig om krydser man hid og did gennem terrænnet i søgen efter den skjulte “skat”.

Vi downloadede en app og udvalgte 3 nemme caches i området syd for Aalborg. For at komme i gang med geocaching skal man oprette sig som bruger, og da vi stod og skulle logge den første af de 3 caches viste det sig, at vi begge som brugernavn havde valgt navnet på heste vi engang har haft. Det var ret pudsigt, og derefter var vi selvfølgelig “Team to gamle heste” 🙂

Den første af de 3 caches var skjult i skoven i Lundby Krat, og det tog os faktisk ret lang tid at finde den. Hvilket, da vi først stod med den, var lige til at grine af, for den var bestemt ikke lille, og skjulestedet helt oplagt. Men det er en af de fantastiske ting ved geocaching, man kan lede et område helt tyndt, og så er den alligevel der, lige for næsen af dig. Det vigtige er jo, at ikke-geocachere (også kaldet mugglere) ikke finder en cache ved et tilfælde.

En del af vores forudgående kendskab til geocaching stammede fra vores deltagelse i EU-projektet Coast Alive, et projekt som havde til formål at få flere ud og være mere aktive i naturen. Geocaching blev set som et af redskaberne, og projektet fik lavet en portion flotte geocoins. En geocoin kan gives en mission, og så kan man på nettet følge hvordan den rejser fra cache til cache, og måske når sit mål eller opfylder sin mission. Vi placerede en geocoin i den første cache vi fandt, og den havde som mission at komme til et bestemt sted i Island. I de 4 år den nu har været på farten har den været i Island 4 gange, og den rejser stadig rundt. Hvis du er oprettet som geocacher kan du se loggen her.

Vi havde en herlig december-eftermiddag med geocaching, og har siden prøvet at inkludere geocaching som aktivitet på nogle af vores ture. Der findes gratis apps, og det kræver ikke andet udstyr end en mobiltelefon med gps. Vi vil varmt anbefale geocaching som en sjov og aktiv måde at komme ud og se sit nærområde på en ny måde, og det er en aktivitet for alle aldre. Måske en ide til at slippe væk fra de endeløse måltider mellem jul og nytår…? 🙂