Hvis din bil var en hund, hvilken slags var det så? Og hvorfor?

Det er jo nok et mærkeligt spørgsmål at stille, og det er altså ikke fordi jeg er ved at skrive manuskript til “Den eneste ene 2”. Sagen er, at min trofaste 4-hjulede eventyrmakker, min Toyota Hiace nu har så meget rust i understellet (ja det kommer altså med alderen, også til biler) at den ikke kan klare en tur gennem synshallen. Så jeg skal have ny bil. Det har jeg slet ikke lyst til. Faktisk er min reaktion på denne dødsdom over hiacen overraskende emotionel, og det er virkelig svært for mig at forestille mig hvilken bil jeg vil have i stedet for. Jeg har egentlig altid set mig selv som meget nøgtern og rationel når det gjaldt biler, det er jo bare et transportmiddel. Men pludselig går jeg her med våde øjne og opfører mig som grisehandler Larsen der aldrig vil have en ny hund efter Kvik.

Hvis min bil var en hund, så var den stor, lidt skrumlet, robust og terrængående. Ikke de store finesser, men driftsikker og alsidig. Jeg er ikke så meget inde i hunderacer, så jeg ved ikke lige hvad slags det kunne være. Jeg er faktisk heller ikke særlig vild med hunde, men nu hvor jeg står og skal af med hiacen synes jeg den står derude foran huset og venter trofast på at jeg skal tage den med ud på endnu en tur.

Selvfølgelig er en bil ikke bare et transportmiddel. Ligesom en hund ikke bare er en hund. Der er smag og livsstil og også de mere praktiske behov at tage højde for. Hvis jeg skal være knasende rationel, så har jeg ikke brug for en varevogn til min daglige transport. I betragtning af, at jeg arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed er det faktisk ligefrem pinligt at trille rundt i sådan et diesel-skrummel. Jeg burde da klare mig med en lille Up, eller helst en lille elbil. Åh ja, og så har jeg slet ikke været inde på hvad vægtafgiften for sådan en kolos på gule plader løber op i, uhadada.

Jeg er bare vild med, at jeg altid lige kan smide min cykel eller mountainbike op i bilen, at jeg kan have skiene liggende bag i når der er sne i Danmark og det bare er om at udnytte hver en mulighed for at komme ud og nyde det. At jeg kan have plads til alt det udstyr og oppakning jeg skal bruge når jeg holder kurser i fjeldmad. At jeg kan hente et læs brænde, et læs grus eller en bunke juletræer uden at skulle bøvle med en trailer. At jeg kan hjælpe mine børn (og andre) med at flytte. Og at Karen og jeg altid har haft denne backup-mulighed for at overnatte i bilen hvis vi blev overfaldet af virkelig skummelt vejr på vores eventyr. Ikke at vi nogensinde har benyttet denne mulighed. Alt i alt kan jeg bare virkelig godt lide det som hiacen muliggør for mig, og billedet af mig selv som er en der kører i sådan en livstilsbil.

Jeg er jo nok ikke den eneste der har det sådan, og nu er jeg nysgerrig, og vil gerne høre hvilke løsninger andre har valgt. Så, hvis din bil var en hund, hvilken race var det så? Og hvorfor er det netop den du har?

Hvis nogen har et bud på hvilken race min Hiace er, så vil jeg også gerne høre det 🙂