I 2018 og 2019 hjalp Karen og jeg med at afvikle aktiviteter på Naturmødet i Hirtshals. På scener og ved cafeborde summede luften af ord som biodiversitet, natursyn, arter, zonering, multifunktionalitet, naturkvalitet og meget andet, og tætheden af biologer og naturnørder var større end tætheden af hvepse om marmelademadder på terrassen en solskinsdag i august. Igen og igen blev vi konfronteret med en holdning om, at hvis man ikke kan (gen)kende arterne (planter, fugle, insekter) som man ser i naturen, så har man ikke forudsætninger for at opleve og nyde naturen. Jeg var stærkt provokeret af dette (og er det stadig), for jeg mener sagtens man kan have en dyb, sanselig og rig naturoplevelse uden at kunne sætte navn på en eneste art. Men man tager jo farve af sine omgivelser, og efter Naturmødet i 2019 havde påvirkningen smittet så meget af på os, at vi lovede at lære os selv 10 arter at kende inden næste Naturmøde.

Nu har Naturmødet ikke været afviklet i sin sædvanlige form i 2 år pga corona (og vi savner det, ja vi gør så!), men jeg kan afsløre at vi så rigeligt har levet op til vores løfte. Godt nok havde vi ikke den store succes som fuglekiggere sidste år i Lille Vildmose (læs historien her) men siden da er Karen flyttet i hus med egen søbred, og er blevet helt bidt af at se hvor mange forskellige fugle hun kan observere fra sit hus. Og jeg selv om jeg hverken er blevet bidt eller stukket af en humlebi, er jeg altså blevet dybt optaget af de små lodne væsner, og det har ført til at jeg har fået øjnene op for alle de andre sjove og smukke væsner der kryber, kribler, kravler og flyver rundt derude. Til min families fortrydelse kan jeg nærmest ikke gå tre skridt i have eller på stranden uden at bukke mig ned for at kigge på en bi eller bille, eller følge en sommerfugl med øjnene i håb om at den sætter sig stille ned i nærheden så jeg kan fotografere den (det sker kun sjældent).

Jeg har lært mange flere arter end 10 på de to år der er gået, og jeg synes det er enormt sjovt og spændende. Det er helt nye briller at se på naturen på, og samtidig er jeg meget mindre bange, bekymret eller bare pivet over kryb og kravl når vi overnatter i det fri end jeg tidligere har været. Hvis du har det lidt stramt med insekter kan jeg varmt anbefale at læse eller lytte til Dave Goulsons bøger “Humlen ved det hele” og “Summen over engen”. Det er dejlige bøger om det kriblende liv, som det pludselig går op for en ikke er sat i verden for at være til irritation for os, men hver for sig udfylder en lille bitte brik i det kæmpe puslespil af biologiske processer som sikrer os en levende jord.

Så på en måde har de ret, biologerne, som mener man ikke kan opleve naturen uden at kende og forstå flere af de arter der lever i den. For man ser og oplever noget andet, når man har lært sig lidt. Men lige så vel som man sagtens kan nyde og værdsætte et sublimt måltid mad uden at kende baggrunden for hver råvare og proces, og lige så vel som man kan nyde at køre på sin cykel uden at kende navnene på alle delene, så kan man i den grad sagtens nyde naturen uden at kende navnet på en eneste art. Jeg synes tilfældigvis bare det er sjovt at lære noget nyt ind imellem, så jeg fortsætter ihvertfald ad denne vej i nogen tid.

Juli måneds hverdagseventyr var derfor en mini-bioblitz. På en bioblitz registrerer man så mange arter som muligt inden for et afgrænset tidsrum, og somme tider også afgrænset område. Jeg valgte en strandeng og satte en time af. Jeg havde to mål: hvor lang tid vil det tage at finde 50 forskellige arter? Og hvor mange arter kan jeg finde på 1 time?

Det blev primært planter, for de er ret flinke til at stå stille, og derfor nemme at registrere med kameraet. Insekter som bier eller sommerfugle er der selvfølgelig en del mere sport i, men den sport har jeg nu dyrket i lidt over et år, og jeg ved der går meget tid med at få billeder der er gode nok til at man kan bestemme arten ud fra dem. Desuden var det blæsende og en snert af regn i luften, og det er ikke sådan noget vejr alle bierne og sommerfuglene gider flyve rundt i.

På 1 time, i et område på knap 100 *100 m fandt jeg 67 arter som jeg kunne bestemme (jeg bruger app’en Inaturalist til bestemmelsen) og en håndfuld som jeg ikke kunne finde nogen rimelig bestemmelse på. Hvad der overraskede mig, var hvor mange af disse blomster og urter jeg allerede i forvejen kunne navnene på, jeg synes ellers ikke jeg er ret stærk i flora. Og resten, dem jeg ikke kunne i forvejen prøver jeg nu at huske, så har jeg lært noget nyt.

Jeg vil varmt anbefale at prøve dette, og meget gerne i de naturområder man plejer at færdes i. Se og lær hvad naturen også består af. Inaturalist er gratis og nem at bruge, og de bud man har på hvilken art man har set bliver gerne kvalificeret af andre (og mere kyndige) brugere.