Om at være søgende

Om at være søgende

Det her handler om grej. Om at søge efter det optimale grej, og om hvorfor det nok er en søgen, der er lige så udsigtsløs som jagten på den hellige gral.

Gå ikke ned på grej! Er et udsagn man ofte støder på i friluftsfora. Og nej, det gør jeg virkelig heller ikke. Friluftsliv har været min hobby i det meste af mit liv, og har de seneste 10-15 år fyldt ganske meget. Og med en mand som elsker at forære mig gear, grej og gadgets i fødselsdags- og julegave er samlingen af godt og spændende udstyr vokset. Selv har jeg suppleret med ret så meget tøj til friluftsbrug samt en del hjemmesyede ting, både tøj, bivibags og tarp. Jeg elsker at bruge tid på at sammenligne produkter på friluftsbutikkernes hjemmesider, hvis jeg for eksempel er på jagt efter en ny sovepose er det tophyggeligt at trawle internettet igennem for specifikationer og priser. Og jeg har igennem mange år modtaget nyhedsbreve fra en hel række friluftsbutikker. Ud fra devisen: Mon der er noget nyt og uundværligt – og man kan altid bruge en merinould-bluse mere.

I 1988 fik jeg min første goretex jakke, en Berghaus Alpine Extreme. Den jakke var min foretrukne i mere end 7 år! Bag mig sidder mind mand i sin Berghaus trango extreme. Efter min mening er der ikke lavet flottere jakke end den, og jeg ville købe en den dag i morgen hvis den fik reprise på markedet!

Men det passer faktisk ikke. Nu har jeg rigtig mange merinouldbluser, jeg er glad for dem alle, men jeg har virkelig ikke brug for flere. Jeg har træningstøj og friluftstøj i bunkevis, jeg har huer, handsker, buffs, jakker, regnbukser, fleecetrøjer og sweatre så min garderobe bulner. Og alligevel kigger jeg glad og nysgerrig i det næste nyhedsbrev fra friluftsbutik xx. Det KUNNE jo være der lige var DEN ting jeg manglede (uden at vide jeg manglede den).

Og det får mig til at indse to ting. For det første, at jeg lige som næsten alle andre, lader mig snøre af reklame- og salgsfolkenes tricks. Jeg er på de fleste andre områder ellers skrap til at undgå at se og læse reklamer, og jeg går generelt ikke ind for højt forbrug. Men jeg har tydeligvis et svagt punkt her på friluftsgrej-fronten.  Og for det andet, at jeg er en der søger. Jeg kan mærke, at det jeg søger efter er den optimale beklædning eller det optimale grej. Det, som vil være mit foretrukne i enhver brugssituation, fordi det er enkelt, godt, fleksibelt og passer lige præcis til mig.  Og i søgekriteriet ligger også, at det ikke skal være samme løsning eller model som alle andre har. Jeg kan (eller vil) ikke redegøre for hvorfor det er sådan, men det er min konklusion på de underliggende søgekriterier jeg arbejder ud fra.

Da jeg fyldte 18 fik jeg min første gore-tex jakke. Det var en Berghaus alpine extreme, blå og gul, fra dengang før jakker skulle være i kedelige farver. Den jakke brugte jeg til alt de næste mange år. Som vind- og regnjakke året rundt, og med en hjemmestrikket trøje, eller min allerførste fleecetrøje inden under om vinteren. Jeg elskede den jakke, og brugte den lige til membranen var så utæt at den ikke duede som regnjakke længere. Og så beholdt jeg den længe som backup vindjakke. Jeg nænnede næsten ikke at smide den ud.

Så tæt knyttet er jeg ikke til ret meget af mit nuværende grej. For der er ikke noget af det som jeg bruger lige så konsekvent til alt, året rundt, i både friluftsliv og hverdagsliv.  Men når jeg ser på den måde jeg leder efter det optimale friluftsgrej, så tænker jeg, at det måske er denne tilknytning til grejet jeg savner og søger efter. Og så er den nærliggende, men noget rystende konklusion, at jeg slet ikke har brug for mere grej. Jeg har brug for mindre! For har man kun én jakke, så bruger man den. Har man kun én sovepose, så bruger man den. Én rygsæk, ét trangiasæt, ét liggeunderlag, ét par bukser, ét par støvler. Grej man virkelig kender og stoler på. Er det det, jeg skal gøre? Vil det gøre mig tilfreds og afslutte min søgen?

Denne Osprey Escapist 25 er min hverdags- og dagtursæk. Den rygsæk – og Nalgene flasken i sidelommen – er det tætteste jeg er på grej jeg virkelig er vokset sammen med, og jeg gør en dyd ud af at bruge den så meget som muligt.

I friluftsfora er der ofte begyndere som spørger om hvilket udstyr de skal bruge til den ene eller anden slags aktivitet. Og svarene varierer fra ”det du har” til enormt lange og meget detaljerede lister over absolut nødvendigt grej. Man kan nemt få det indtryk, at man har brug for vældig meget specialiseret grej for at tage en overnatning i en shelter. Selvom der ofte er gode begrundelser for de anbefalinger folk giver, så er min mening at de fleste af os “overgearer” ret meget, og bruger grej som er beregnet for langt mere krævende situationer end vi normalt kommer ud for i Danmark. Jeg skal være den sidste til at underkende glæden ved lækkert, gennemtænkt grej af top-kvalitet. Jeg synes bare vi lige så stille kan blive enige om, at mindre kan gøre det.

Så nu er jeg nysgerrig! Er du grej-minimalist? Er der nogen der vil række fingeren op og sige “jeg er den med mindst grej!”? Har du prøvet at lave Konmari på dit friluftsgrej? Gjorde det dig lykkelig?

Mens jeg venter på dit svar har jeg lige et par nyhedsbreve og tilbud jeg skal have læst igennem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Følg med

Få besked når der kommer nye indlæg på bloggen