13. august 2018 blev en jubeldag i det danske friluftsliv: Dagen hvor det omfattende forbud mod brug af åben ild blev hævet i det meste af landet. Til trods for at sommeren har været så varm er vi mange der har opbygget en inderlig længsel efter at sidde ved et bål, og blot nyde nuet og synet af de dansende luer og glitrende gløder.

I april måned 2018 var vi på tur i Vester Aslund plantage. Og her havde vi bål hele eftermiddagen og aftenen, og jokede lidt med, at nu havde vi set et hel sæson bål, “bonfire binge-watch”. Vi kunne jo ikke ane, at det faktisk kom til at holde stik!

Vi vil foreslå at du lytter til (eller eventuelt bare nynner) “Here comes the sun” med The Beatles mens du læser denne turberetning.

Mette have netop anskaffet en reflektor-ovn, så det var klart at turen skulle handle om at afprøve dens muligheder for at tilføre vores ture kulinariske glæder.

Vi havde altså brug for et sted hvor vi kunne tænde bål, og da vi ikke hører til typen der føler os hævet over reglerne for den slags, måtte vi finde en shelter- eller bålplads. Og helst en hvor vi ikke havde været før. Valget faldt på Vester Aslund plantage, som er et ca 100 ha stort skovområde hvoraf Aalborg kommune ejer 66 ha. Området er kuperet og der ligger en lang række gravhøje. og altså en shelterplads.

Allerede i april måned var det faktisk tørt i skoven, og det var ingen sag at finde masser af brænde. Når vi skal have bål medbringer vi gerne økse (sådan en her) og ikke mindst en lille, men ualmindelige bidsk foldesav fra Felco. Så er det hurtigt klaret at save mindre træstammer op til bålegnede stykker. Karen fik meget belejligt et telefonopkald da dette skulle gøres, så Mette fik anledning til at få varmen og træne armmusklerne lidt 🙂

Det var en dejlig eftermiddag, og stadig lidt for tidligt at tænke på aftensmad (ikke mindst fordi vi havde besøgt en bagerbutik på vej fra arbejde…) så vi sad bare med hver sin kop the og kiggede bål (“bonfire, sæsonpremiere”). På vores tur i marts måned havde der været masser af arbejdsrelateret stress og frustration som skulle snakkes ud af kroppen. På denne smukke forårsdag i april var der bare ro og fuglesang og det mildt terapeutiske arbejde med at vedligeholde og betragte bålet. Der kom to andre biler med folk som åbenbart havde tænkt sig at tilbringe denne fredag aften ved shelterne. Vi havde såmænd gerne delt pladsen, men begge hold gik igen uden at spørge, og så må de jo selv om det!

Nå, microadventurers lever ikke af the og bålrøg alene. To kyllingebryster blev smurt med pesto og viklet ind i bacon. De blev placeret i en trangiapande sammen med en god håndfuld cherrytomater og en sjat hvidvin. Og så skulle de i ovnen. Vi var lidt skeptiske med hensyn til hvor varm ovnen blev, for det virkede helt naturstridigt at sådan en åben metal-dims skulle kunne rumme nogen særlig varme. Men en hurtig test med hånden fik os på andre tanker: huhej der er hedt i brændpunktet på sådan en reflektor!

Så sad vi og så det afsnit af “bonfire” hvor der var mad i reflektorovnen. Vi drak lidt hvidvin imens. Det var et rigtig godt afsnit, det var hyggeligt at følge med i madens gradvise forvandling fra rå til bagt, og vi eksperimenterede lidt med hvordan bålet og brændet skulle ligge for at give mest mulig varme og mindst muligt aske til maden.

Mums, det blev lækkert! Eftersom vi også skulle have dessert holdt vi bålet ved lige mens vi spiste vores lækre aftensmad, drak resten af vinen og vaskede op. Da vi var ret mætte så vi lige et afsnit af “bonfire basic, uden ovn” – før det blev tid til næste afsnit “Bonfire, nu igen med reflektor-ovn”.

Så kom 2 stk chokolade-fondantkager i ovnen, den type som ender med at være sprød udenpå og med flydende indre. Nu var vi så mætte at vi næsten ikke kunne holde os oprejst, og det var også ved at være sovetid. Men vi så lige et sidste afsnit “bonfire, mens bålet brænder ud”, for det er så rart at få sæson-afslutningen med 😉 På en normal og fugtig forårsdag kunne vi nok have efterladt de sidste gløder til bare at brænde ned på bålstedet. Men det var som nævnt allerede meget tørt i skoven, så vi slukkede bålet grundigt med vand og så fugtig jord som vi nu kunne opdrive (et frisk muldvarpeskud leverede).

Overnatte i shelterne gad vi ikke. Og det var heldigvis ikke vanskeligt at finde et egnet sted i skoven at rulle vores bivibags ud. I nattens løb begyndte det at smådryppe, og tarpen blev lynhurtigt monteret mellem to træer. Det fik straks regnen til at holde op. Typisk!

Morgenmad en tidlig lørdag morgen, på toppen af en gravhøj efter en nat i skovbunden. Det er en god start på dagen 🙂 Vinteren var slut, foråret i den grad kommet, der var et mylder af gyllespredere og andre landbrugsmaskiner på marker og veje som vi kunne se fra vores ophøjede placering. Vester Aslund plantage, reflektorovnen og binge-watching af serien “bonfire” får et stort Ja! med fra os.