Mangt og meget kan siges om 2020, men på denne blog skal der ikke skrives om verdenshistorie og pandemi. 2020 blev vores 6. år med fuld plade på hverdagseventyr, dvs et gennemført eventyr i hver måned. 2020 er også året hvor jeg kastede mig ud i at skrive en bog om hverdagseventyr, og udover at det i sig selv har været en eventyrlig proces, så førte det også til at jeg smuttede afsted på en række ekstra hverdagseventyr.

Nysgerrighed og kreativitet er stærke menneskelige egenskaber. Når vi oplever en udfordring eller begrænsning er det enormt hvad der kan udfoldes af problemløsning og nyskabelser. Jeg kan selv godt lide den kreativitet som et benspænd kaster mig ud i. Således også tiden i foråret med den første nedlukning, som bidrog meget til min kreative proces omkring bogen og flere nye ideer til hverdagseventyr.

Jeg har jo også tænkt en del over, hvornår noget er et hverdagseventyr, og hvornår det ikke er. Har man pr definition været på hverdags- eller mikroeventyr fordi man har været en tur i det fri, måske med en madpakke eller trangia? “Eventyr” skal jo kunne tilpasses den enkeltes evner og erfaringer, og grænsen vil ligge forskellige steder, men hvis en hvilken som helst tur i det fri kan kaldes et eventyr, synes jeg der er gået lidt inflation i det. Hverdagseventyret skal være opnåeligt, men ikke uden at man strækker sig lidt efter det. Jeg har sammenfattet mit bud på elementer som giver eventyr-kildren i maven, og som jeg synes kan gøre en tur i det fri til et eventyr i denne Eventyrindikator:

Sovet under åben himmel: Det er altid en intens og stærk oplevelse at sove under åben himmel. Ikke i telt, ikke i shelter, men direkte under himlens stjerner. Enkelheden i blot at rulle sit underlag ud et sted hvor der er plads, eller muligheden for at skjule sig lidt mellem nogle træer giver associationer til masser af gode eventyr, og kan du sove under et træ i Grib skov, kan du jo i princippet også sove under et træ i Transylvanien, Kazakstan eller endnu længere væk… Læs om sådan et eventyr fra 2020 her.

Prøvet noget nyt: At tage på eventyr handler om at komme ud af sin rutine og gøre noget man ikke plejer at gøre, for at opleve noget nyt. Og et vigtigt element i det er at gøre noget man ikke har prøvet før. Meget gerne noget man ikke er 100% sikker på man kan, det giver ekstra kildren i maven. Når man prøver noget for første gang er man typisk enormt opmærksom og har alle sanser parat og rettet mod det nye. Man lærer og oplever intenst, er 100% i nuet, og sådan kan selv en lille aktivitet give et enormt energiløft i hverdagen. Denne forårstur fik en helt anden karakter fordi vi gjorde noget vi ikke plejede.

Navigation: At vide hvor man er og hvordan man finder vej er vigtige redskaber i eventyrerens værktøjskasse, og alle aktiviteter hvor man tager disse værktøjer i brug er miniudgaver af store opdagelsesrejser. Skal vi den vej? Er det her vi skal dreje? Er vi faret vild? Konsekvensen af at gå vild i Danmark er meget lille sammenlignet med hvad den ville være i en øde egn i Andesbjergene. Men metoderne og tvivlen om hvorvidt man går den rigtige vej er den samme. Vi er så vant til at Tante Google altid kan få os sikkert frem, men hvis vi går uden for stierne kan hun kun give en retning. Og man kan jo også prøve at lade telefonen ligge i lommen, og finde kort og kompas frem. Her er et eksempel på et eventyr der handler om navigation.

Naturoplevelse: Naturoplevelser kommer i alle størrelser, fra meteorregn til dyrelivet i en kokasse. Men det er ikke størrelsen det kommer an på. Det er intensiteten og evnen til at fordybe sig og undres, måske endda lære noget. I september i år lærte Karen og jeg at vi ikke er så gode til at kigge på fugle.

Fysisk udfordring: Noget der giver eventyrfornemmelse er, når man kaster sig ud i noget man ikke er helt sikker på man kan gennemføre. Det element at usikkerhed tænder et fokus som gør oplevelsen meget intens, og formår man at overskride sine grænser og klare en fysisk udfordring får man virkelig et brusebad af belønnings- og glædeshormoner. Der er helt klart grænser for hvor stor en fysisk udfordring er hverdagseventyr kan rumme, og der er kæmpe forskel på hvor den enkelte eventyrer synes grænsen for en udfordring ligger. Men det er rigtig fint at mærke den en gang i mellem. Denne tur på cykel handlede netop om grænser.

Udforskning af et ukendt sted: Det behøver ikke være en decideret hvid plet på landkortet, så længe det er et sted man ikke har været før. Og sådan et sted kan faktisk ligge meget tæt på hvor man bor, for vi er tilbøjelige til at bevæge os i ret faste baner i vores daglige gøremål. Læs her om hvordan jeg fandt en gorilla nord for Rørvig.

Ud af komfortzonen: flere af ovenstående indikatorer kan bringe en hverdagseventyrer på kanten af sin komfortzone. Det er ikke altid man er bevidst om hvor grænsen ligger, eller at den er der, men når man har mærket den, så er man ikke i tvivl. På denne tur i august var jeg klart uden for min komfortzone. Og det var helt ok.

Sat et mål og forfulgt det: Man kan ikke nå at bestige verdens 7 højeste bjerge på et hverdagseventyr, men man kan måske godt nå at opsøge og bestige de 7 højeste bakker indenfor en 10 km radius. Det er ikke et mål der giver ret meget mening, men det er et mål man skal gøre noget for at nå og man vil opleve en tilfredsstillelse ved at have nået det. For at nå målet er det muligt at man kommer til at opnå mange af de andre eventyrindikatorer på vejen, og så har det helt sikkert været et godt hverdagseventyr. På denne tur i februar havde vi et klart mål, men nåede det ikke. Men vi oplevede mange spændende ting undervejs.

Hvis du har fulgt denne blog i nogen tid ved du, at Karen og jeg hvert år laver en oversigt – en bingoplade – med årets ture. Pladen med 12 felter hjælper os til at komme afsted hver måned, også når det er lidt surt og besværligt. Her nedenfor kommer billeder fra årets bingoplade. Og så håber jeg du kan bruge eventyrindikatoren og bingopladen til selv at finde på nye hverdagseventyr, og få pladen fuld i 2021 🙂

Godt nytår!